Tre gode pirat-gaver!!!

Er der noget der er bedre end pirater? Nix!

Ok, måske Ninjaer... og vampyrer. Og samuraier selvfølgelig...

Men alle elsker ihvertfald pirater, så hvorfor ikke forære din næste en god julegave der har noget med pirater at gøre. Aaarrrgh!!


The Pirates! af Gideon Defoe
Alle burde læse Gideon Defoes The Pirates!-serie. Der er udkommet tre bind af denne vanvittigt sjove, letlæste Pirat-følgeton, der ikke tager noget seriøst, overhovedet. Det er mentalt udmattende at læse en bog, hvor hver anden sætning er morsom, og så ekstremt barnlig at du har konstant dårlig samvittighed over at sidde at grine i piratskægget hele tiden.

Pirates (Collins GEM) af David-Pickering
Alle burde synes at pirater er det bedste i verden. Her kan du lære alt om pirater i en bog på størrelse med en æske tændstikker, - fra virkelighedens legendariske piratkaptajner til hvordan man taler som en ægte pirat... 'Aaaargh, det er en god mini-piratbog siger jeg...'

Scurvy Dogs - Rags to riches af Andrew Boyd

Hvad hvis pirater levede i vore dage? Hvad hvis de skulle forsøge sig at tilpasse sig et moderne samfund som ikke var piratvenligt? Og hvad hvis aber prøvede at blive de nye pirater?

Det får man kun et meget uklart svar på i Scurvy Dogs-tegneserien, men alle burde alligevel læse denne fantastisk fjollede piratopsamling.

Klap for øjet
Til alle lejligheder. Hvis du ikke kan finde de rigtige øreringe, eller føler dig lidt for casual når du skal til en fest, er en øjeklap altid en oplagt mulighed. Overrask hende med piraternes yndlings-accessory, hvis hun har fået stukket et øje ud.

Ninja Sværd
Ok, det er ikke en pirat-ting, men det er stadig et sikkert hit. Note: dette er et plastic sværd, det er kun Kevin Costner der har et rigtigt ninja-sværd.

Det blev alligevel til 5 pirat ting, så alt i alt kan man sige at der er mange gode piratjulegaver derude til folk. Sidste jul kom jeg som en cowboy juleaften, og det gør jeg nok også i år, men hvis man ikke måtte det, ville jeg helt sikkert komme som en pirat. Hvad er din yndlings-piratgave?

Boblere: Cowboy sherif stjerne, Piratsvedbånd med Kaptajn Sharky...

Tre alternative jule-skiver

Julen står for døren, luften er fyldt med kvalmende sødt bagværk og der er kalenderlys på vej ud af ørerne på dig. Ikke mindst dårlig, kunstig julemusik kan være som at blive tævet i hovedet med en plastikkogle, så hvorfor ikke pifte det hele lidt op med lidt friske, underspillede juletoner der gør dig til den mest trendy hipster i skolegården...


Vince Guaraldi - A Charlie Brown Christmas
En lækker, jazzet jule-perle, der tager toppen af bjældeklangen for dem der får forbinder lyden af juleklokker med smagen af opstød. Vince Guaraldi definerede forskellen mellem Peanuts(Radisserne)-tegneserien og tegnefilmene med dette stemningsmættede soundtrack til Charles Schulz's første tv-tegnefilm fra 1965. Jeg kan ikke anbefale den varmt nok; sæt den på juleaften, og din onkel og svoger vil på skift spørge hvad det er for nogle skønne toner der strømmer ud og blander sig med juleprutterne. Find den HER til 75kr inkl porto. Jeg ville købe den.

Sufjan Stevens presents songs for Christmas
Denne 5-EP's juleopsamling fra vores allesammens yndlings-blokfløjteliderlige orkester-indierocker, afviger i lydbilledet ikke specielt meget fra hans vanlige materiale, men sat i en december kontekst, er Sufjans symfoni-pop pludseligt blevet til oplagte, alternative højtidsharmonier. Mmmmh, køb den HER, nu.

Hawksley Workman - Almost a Full Moon
En skive med ærlige, over-the-top, halvrockede julehymner fra en teatralsk canadisk spradebasse der aldrig er bange for at blive for cheesy. Med sange som 'Merry Christmas I love you', og 'Common Cold' kan du simpelthen ikke tabe...
Snup en friskbagt jule-Hawksley HER.

Russerne gør det bedre!

Wolfhound - Russisk fantasy film af Nikolai Lebedev

En fantasy film der har den russiske filmhistories største budget, kan ikke undgå at blive hypet langt ud i urealistisk fanboyforventning, og blive stemplet som ’kultfavorit’, ’oldschool’ og ’nørdeorgie’ inden de første filmruller er sendt med russisk pakkepost til de fædrelandske biografer.

Hype eller ej, er Wolfhound dog det mest forfriskende pust fantasygenren har set i årevis. Med ’Forfriskende’ menes der dog hverken ’original’ eller ’nyskabende’, da den nærmere bygger på en back-to-basics formular - der til gengæld er særdeles veludført. Wolfhound smider nemlig alt fra LOTR og Star Wars til Willow og Conan ind i universet på skamløs vis, men formår på trods af roderiet at skabe figurer og begivenheder der er vedkommende for publikum.

Historien kredser om den hævndrevne helt Wolfhound, der som knægt så sine forældre blive myrdet under plyndringen af hans landsby(nogle der kan genkende dette udgangspunkt?). Herfra bliver han rodet ud i det sædvanlige Sværd-og-Trolddom-pas-på-den-invaderende-ondskab plot. Wolfhound er uden tvivl en oppustet fantasy parade, og balancerer, letter usikkert, på grænsen til det forskabede, men den er underholdende, og har hjerte og opfindsomhed nok til at give dig en eventyrlig oplevelse. Ikke mindst, får den dig til at rynke på panden over at der ikke er kommet et eneste ordentligt eventyr ud af Hollywood siden Ringenes Herre.

Rollespils-nørderne får også et nik fra filmens skabere, da den integrerer klassisk Dungeon & Dragons logik ind i historien og dens karakterer på troværdig vis. En sjov ting at holde øje med, er i øvrigt hovedpersonen tendens til konstant at skule mistænksomt ud af øjenkrogene, - mere end nok til at få diagnoseret forfølgelsesvanvid i de fleste civiliserede samfund.

En officiel DVD-udgivelse med engelske tekster er ikke planlagt endnu.

Wolfhound IMDB entry

Mere glemt tegnefilm...

Twice Upon a Time - Amerikansk tegnefilm fra 1983, produceret af George Lucas

Efter Strit og Stumme, er den film jeg helst saa komme paa dvd uden tvivl Twice Upon a Time. Det er et vidunderligt stop-motion animeret eventyr der er gennemsyret af skarp humor og et intellekt der naesten henvender sig mere til et voksent publikum end det familiesegment den var tiltaenkt.

Filmen udmaerker sig ved sin opfindsomhed, og tiltalende, skaeve visuelle form, men det der nok skuespillerne bag karaktererne der influerer stilen mest. Hele voice-castet bestaar nemlig af improvisationskomikere, hvilket resulterer i et meget hoejt komisk tempo, og dialoger der hovedsageligt bestaar af henkastede og indskudte bemaerkninger. - Det skal ses for at forstaas.

Produktionsfirmaet bag Twice Upon a Time var til det sidste plaget af oekonomiske problemer, og derfor fik Twice Upon a Time aldrig den lancering og distribution den fortjente. Oven i katastrofe-potten kom staerke uenigheder mellem filmens optrethavsmaend, hvilket betyder alle fra selskabet til insteuktoeren mere eller mindre har afskrevet den som en fiasko, og elimieret alle chancer for en DVD-udgivelse...

Da den ogsaa er udgaaet paa VHS (kan koebes brugt til en formue HER), synes jeg ikke umiddelbart man skulle have moralske skrubler med at hente den som Torrent, men det er jo op til ens personlige overbevisning...
Jeg har endda ladet mig fortaelle at det findes en version paa netter, der er den helt oprindelige udgave, inklusive de bandeord, der senere blev censureret endnu laengere ind i glemslen. Laes mere om det paa IMDB's forum-traad om Twice Upon a Time.

Links:
IMDB Entry
Wikipedia Entry

Danish Way of Living

- Ikke så mange opdateringer den kommende tid. Jeg er i Vancouver og koordinere udstilling: http://www.danishwayofliving.com/

Albus Percival Wulfric Brian Dumbledore er bøsse, og hurra for det!

Da jeg for tiden har travlt med at forberede en tur til Vancouver, og er på farten de næste to uger, har jeg valgt at gengive en post jeg skrev på et film-forum om en aktuel debat.

J.K. Rowling, forfatteren til Harry Potter bøgerne, afslørede for nyligt at Dumbledore fra serien er bøsse.

Normalt synes jeg det er upassende at folk bruger deres historier, franchise eller anden success til at fremme et personligt socio-politisk standpunkt, og jeg er helt enig, det betyder intet for historien, selvom jeg ikke bryder mig om Harry Potter alligevel.

Jeg vil dog sige at jeg synes dette er fedt. Jeg frydes ved tanken om de intolerante og de over-religiøse, der desillusioneres fuldstændigt nu, - før uvidende om at de har udsat deres børn for pro-homoseksuel litteratur. HEHE.

Hvis man ikke kan nyde historien nu, fordi man er for snæversynet til at abstrahere fra en lille karakter add-on, skal man måske overveje hvad ens livssyn grunder i. Man behøver ikke forestille sig Dumbledores sexliv, ligesom man heller ikke behøver forestille sig Harry Potters første rejsning mellem film 1 og 2.

Hurra for dig Rowling. Jeg kan ikke lide dine bøger, men du gør noget vigtigt, trods det er et anstrengt forsøg. Jeg elsker din åbenhed. Folk der tror det er et salgsstunt er helt galt på den. Hun udsætter tværtimod sig selv for det modsatte, og frasorterer sympatisører som hun ikke ønsker.

Deltag i debatten HER

Den Ultimative 'Sex, Drugs & Rock'n'Roll'-bog...

The Dirt - Mötley Crüe Biografi af Neil Strauss og band

















Lad mig sige det med det samme: Du behøver ikke kunne lide Mötley Crüe for at kunne lide denne bog. Du behøver ikke engang kende nogen af deres sange. Hvis du absolut vil være lidt forberedt, kan du læse de første par linier af deres wikipedia entry, og evt. lytte til 'Kickstart Your Heart' og 'Dr. Feelgood' for at få en fornemmelse af legenden.

Mötley Crüe er et heavy metal firser-fænomen, der udgav en række plader til stor success i USA, med hvilke de kategoriserede glam-metal som en genre, og beviste et boy-band konceptet ikke begrænser sig til pop idoler.

De er også den mest dysfunktionelle gruppe mennesker der har prydet Moder Rock’s heavy scene, og har stået front for tidens største rock skandaler siden at Jerry Lee Lewis giftede sig med sin 13-årige kusine.

Dette giver en uhyrligt underholdende, og forfærdende fortælling om et rock band der trodser al realisme. De er alle adfærdsvanskelige, ego-centrerede drengerøve på hårde stoffer, der aldrig har brudt sig om hinanden og ikke lægger skjul på at langt det meste af deres musik er kastet på bånd uden det store engagement. Alligevel skyder deres stjernestatus af sted mod mælkevejen i ubegribelig fart, hvilket stiger dem til hovedet hurtigere end du kan tælle Nikki Sixx’s håndled-ar.

Bogen er fortalt fra de forskellige medlemmers synspunkt, og (heldigvis) suppleret med anekdoter fra pårørende, der giver et normaliseret perspektiv på begivenhederne

For oplevelsens skyld, vil jeg ikke afsløre nogle af de skandaløse godbidder her, men highlights inkluderer bandets hygiejnevaner i deres første lejlighed, og et jacuzzi bad med Ozzy Osbourne. Til sladder fans er der også lidt kærlighedsskildring om Pamela Anderson, fra en meget bitter Tommy Lee.

The Dirt kommer tilsyneladende som film inden længe, så skynd dig at købe bogen brugt HER til godt og vel 100kr inkl. porto.

Kort mini-update om Strit og Stumme

Jeg har en lille smule nyt om Strit og Stumme. I kan læse det i mit tidligere indlæg, som nu er opdateret lidt. Der er ingen DVD udgivelse på vej, men der er håb.

En kort guide til...’Geek Rock’

Med dette indlæg starter jeg en ny serie af korte guides til nørdede genrer, fænomener og begreber. Der lægges ud med den noget periferiske musikgenre ’Geek Rock’ (eller Nerd Rock/Geek Core) - et løst kategoriserende udtryk for rock og punk bands der fokuserer på håbløst useriøse emner, oftest med en høj grad af humoristisk selvindsigt. Ikonerne for genren siges at være Weezer, der med deres debut, ’ The Blue Album’, appellerede direkte til de socialt fremmedgjorte med anderledes interesser, og sart pigment. Her listes kort de mest nævneværdige af andre bands, der passer profilen…

Nerf Herder – Kongerne af Geek Rock(taberne bag Buffy-temaet), og en personlig favorit. Nerf Herder spiller pop-punk med et fokus på Star Trek fanatisme, perversioner, og ensomhed/seksuel frustration. Det kunstneriske bidrag er ikke-eksisterende, men melodierne er fængende og humoren skarp som Klingon stål. Must Downloads: Mr. Spock, Pantera fans in love, Welcome To My World, Cashmere, Courtney, Sorry, For you og mange mange flere…

Ozma – En Weezer-klon, der fortsatte hvor Pinkerton slap. Tyveriet er til at tilgive fordi disse gutter er så dygtige til det de laver, og er kommet tættere på deres egen lyd med deres sidste albums. Must Downloads: Eponine, Natalie Portman, Game Over, Turtleneck Coverup, Bad Dogs, Domino Effect

Fountains of Wayne - Power-pop gruppe der senest brød igennem med Stacy's Mom, men har udøvet deres flair for melodiske poprock sange om dagligdagens trivielle pudsigheder siden midt-90erne. Albummet Welcome Interstate managers havde f.eks. anker i sangskrivernes mellemværende år som lønslave i et intetsigende kontorjob. Must Downloads:
I Want An Alien For Christmas, Someone to love, Hey Julie, Denise, Bright Future in Sales, Mexican Wine

Sicko – Opløst undergrund-pop-punk band. Her skal man have lidt mere tålmodighed med den beskedne lydkvalitet, men der er meget at hente blandt deres mange melodiske pop-perler. Must Downloads: Hipster boyfriend, Your sister is a werewolf tonight, The Dateless losers, Computer geek, you are a space alien, Coverup, the inland empire strikes back. – Find et par gratis må3er her: http://www.sickoband.com/

Treephort – Endnu en pop-punk gruppe der går lidt over grænsen med sange som Jesus Would Play This Show For Free, og bliver småfilofosiske på Why Do fat kids like metallica.

The Aquabats – Tosset Ska-punk outfit. Lad sangene tale for sig selv:
Fashion Zombies, Giant robot-birdhead, Anti-matter, Magic Chicken, Phantasma del mar.

Af andre der fortjener at blive nævnt her: The Phenomenauts, der fokuserer på nørdede sange om videnskaben, The Vandals, - veteran punk band der næsten er mere forstyrrede, end de er nørdede.
…Og så er der jo et par vidunderlige Commodore 64 cover-bands som The Minibossess og vores helt egne Press Play On Tape.

Links:
Urban Dictionary definition af Geek Rock

Kulørt musik-tragedie

Memories of Matsuko - Japansk Musical af Tetsuya Nakashima

Memories of Matsuko handler om en adfærds-kompleks kvindes ensommelige rejse gennem livet og hendes katastrofale forhold til kærlighed og sin familie, samt den derpå uundgåelige totalfremmedgørelse fra tilværelsen i sin helhed.

Dette lyder måske uhyrligt tungsindigt, men Memories of Matsoku er faktisk et eksplosivt farve/pop-orgie af meget høj underholdningsværdi. Sangene foregår hovedsageligt i titelrolleindehaverens eskalerende delirante fantasiverden, men i modsætning til Dancer in The Dark er sangene en lang række catchy pop-hits iscenesat på overvældende visuel tyggegummi-facon.

Der er ingen tvivl om at filmen trækker mere på europæiske inspirationskilder(der er mere end et enkelt nik til Amelie fra Montmartra) end den er bundet i japanske film-konventioner. Jeg tror dog det er de mest hardcore arthouse tilhængere, der ikke ville kunne abstrahere fra dette, og hengive sig til filmens glansbillede charme og visuelle opfindsomhed.

Yderst på den negative side, er det dog sværere at ignorere Memories of.. som et grælt eksempel på det engelske sprogs allestedsnærværende indtog i japansk populærkultur; Samtlige sange er på banaliseret engelsk og i enkelte tilfælde smertefuldt upassende.

Det forhindrede dog ikke undertegnede i at sidde og nødteste tårekanalerne lidt, hen imod slutningen af dette hypertragiske pop-epos.

Links:
Trailer
Memories of Matsuko IMDB entry
Købe filmen HER på region 3 til ca. 125kr. (Er hverken på region 1 eller 2 endnu)

Official site [jp]

Nervepirrende Japansk Thriller

Monster – Manga i 18 bind, af Naoki Urasawa

Jeg skal da gerne indrømme at jeg var skeptisk da jeg så forsidens massive bogstaver referere til Naoki Urasawa som ’Japan’s Master of Suspense’, men for en gangs skyld er det et tilfælde hvor denne type blikfang-promovering lader til at have noget på sig; Monster er det mest spændende og tryllebindende mysterium jeg har læst i flere år. Den får dig til at bladre siderne med lynene hast, og kigge dig over skulderen mens du sidder med den i skødet (- også selvom det er højlys dag, og du sidder på din altan).

Monster handler om den moralsk frustrerede japanske kirurg Dr. Kenzo Tenma der er ansat på et prominent hospital i Tyskland. En række dødsfald der er relaterede til en ung dreng hvis liv han redder i første bind af serien, gør ham til hovedmistænkt, og han ender på flugt fra politiet i en fascinerende rejse gennem vesttyskland.

Jeg vil ikke sige mere om historien her, men vil fremhæve Urasawas evne til at tage historien i retninger man ikke forventer. Netop som han har stillet et scenarium op, med personer hvis rolle du straks tror du har gennemskuet, eliminerer han dem fra historien, eller drejer dem i en retning der giver dem en helt uventet betydning for handlingsforløbet. Uraswa’s trick er ydermere at fortælle store dele af historien gennem andre øjne end hovedpersonens. De mange tre-dimensionelle figurer han introducerer, oftest kun for et enkelt kapitel, giver Monster den rige og lagrede tekstur der gør den til sådan en fornøjelse og inspiration at læse.

Hvor god er den? – Den var god nok til at jeg gik i den lokale boghandler for straks at købe de næste par bind, i stedet for, vanen tro, at bestille den billigere over nettet. – Den er god nok til at jeg sprang forskrækket op midt i et kapitel, da mit periferiske syn opfangede en kornfed due komme vraltende lidt væk.

Monster er den mest veludførte stykke whodunit-literatur du aldrig kommer til at høre om. Den får min hæder for kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en kræsen 27-årig læser, der længe havde ledt efter noget tilfredsstillende mysterie-læsning.

Manga kan vaere en dyr hobby, jeg er selv kun naaet 5 bind ind i den godt 4000 sider lange serie, men du kan forsoege dig med de foerste par bind til ca. 70kr stykket HER, HER og HER

Sex, Ultra-vold og Samuraier, - nu med neger

Afro Samurai - Anime miniserie af Fuminori Kizaki

Hvis du ikke har nogen ide om hvad anime er, men syntes at de animerede sekvenser i Kill Bill var alletiders, så er Afro Samurai et oplagt sted at starte for dig. Simple, blodige og ubamhjertige; Hvis man tager de 5 afsnit for hvad de er, bliver man ikke skuffet.

Absolut ikke en milepæl for japansk historiefortælling, og alt andet end tro mod anime-konventionerne, formår Afro Samurai alligevel at være det mest underholdende japanske animation jeg har set længe. Udover at være actionmættet med samuraikampe i et visuelt fartcirkus, er den billedskønt og gennenført animeret i en unik stil, der viser produktionsværdier af en grad der sjældent ses i animeserier. Det amerikanske voicecast klarer sig udmærket, med den simple dialog de har at arbejde med, og soundtracket af RZA hjælper seriens tone gevaldigt.

Et fokus på vold, blod og sex, samt Afro's ultra-maskuline og skånselsløse karaktertræk(med hjælp fra Samuel Jacksons stemme) vidner endda om en inspiration fra Blaxploitation genren. Dette er ydermere bekræftet af soundtrackets midt-70'er funk-jazz momenter.

Selve Afro Samurai's handling er dog et ordinært hævn-tema, der skriger efter et par enkelte originale påfund der kan bløde lidt op for forudsigeligheden og den kluntede dialog. Det er som sagt heller ikke trækplastret ved denne serie.

Sørg for at se Director's cut udgivelsen, og ikke Spike TV versionen da denne har fået bortcensureret en del af al den skønne blodudgydelse. Har du en begrænset koncentrationsevne, så spring evt. afsnit to (og tre) over for at komme til de visuelle godbidder. Samlet spilletid er dog alligevel ikke meget mere end to timer.

Links:
Afro Samurai trailer
Køb dobbelt disc dvd sæt her til 155kr, inkl. porto

Toronto Burger Rating 2007, del 1: A&W

Her i de nordamerikanske findes der en lang stribe af alternativer når du har lyst til lidt - lav kvalitet, stor skyldfølelse - burgermad. Derhjemme må vi nøjes med McDonalds og Burger King når vi er i humør til lidt ordinært franchise føde, hvor standarden er garanteret og serveringen er oejeblikkelig, men her i Toronto ligger disse kæder dør om dør: Sammen med min Gæsteanmelder, Michael Jerris, York-studerende og burgermenu-tilhænger, vil jeg her profilere en række klassisk amerikansk snask vi ikke ser noget til derhjemme, og vurdere graden af (relativ) kvalitet.

På en cruise gennem Mississauga's industri-kvarter visiterede vi:

A & W
Anderkendt Root beer producent, og en af Nordamerikas populæreste fast food-restaurationskæder. Franchisen er særdeles familieoriteneret og alle burgerne tager navn efter familietitler.

Vi testede en Double Teen Burger, der lod til at være den mest populære.

Michael
En burger i vanlig samlebåndsstil, men dog alligevel forbløffende godt indtryk ret udseendemæssigt. Bolle, bøf, salat & tomat var i harmoni med hinanden uden for meget sjap. Smagen var noget kønsløs, men burgeren skal alligevel have et 7-tal for at forsvinde ned i mavsen helt uden kvalme til følge – det er højst sandsynligt ikke sidste gang, at en Double Teen Burger finder vej ned igennem skakten hos mig.

Thor
Bøffen havde en anelses mere hakke-drengs konsistens end de soja-substitut-frysebøffer man er vandt til, hvilket bestemt er et plus. Ellers var den velsmagende, men forholdsvis anonym. Den får 7 ud af 10 for at stille min appetit på tilfredsstillende vis. Pomfritterne var dog tykke og sprøde, og servicen var yderst behagelig...


- Altså var A&W en rimelig 'run-of-the-mill' burger joint, ihvertfald for vores europæiske smagsløg, der ikke kan smage den store forskel mellem de amerikanske bøfsandwhich-agtige samlebåndsburgers smækket sammen i en sød-dejsbolle. Enhver burde dog på et tidspunkt opleve A&W's 'Rootbeer float', - Root Beer med vanilieis serveret i et kæmpe ølkrus.

Se en A&W reklame HER

Pop-Metal weekend tip (for Guds skyld skynd jer!)

The Wildhearts - Best Of

I en kort periode kan i faa opsamlingen fra min all-time favorite gruppe, The Wildhearts, til kun 32kr inkl. porto fra Play.com HER. The Wildhearts har fulgt mig siden 1993 da de udgav deres episke album, Earth VS The Wildhearts, og har siden aldrig maattet vige pladsen som mit mest elskede band.

De spiller de mest melodiske, originale pop-rock sange, pakket ind i energiske temposkift og tordnende guitarriffs som ingen har kunnet goere dem efter siden deres kunstneriske klimaks i midt90'erne, - ikke engang dem selv, men de kommer taet paa med deres seneste bedrifter efter at vaere gendannet for tredje gang. Det er heavy metal paa overfladen, men alle vil kunne finde et par Wildhearts sange de vil holde af; Frontfigur Ginger er en af de mest begavede og kvalitetssikre sangskriver der gaar paa denne jord.

Selvom jeg har samtlige af udgivelsens numre paa diverse albums og singler, roeg den en tur i indkoebsvognen, i det mindste for at fuldende min fanboy samling.

Se alle udgivelser her: http://wm03.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&searchlink=WILDHEARTS&sql=11:0xfrxqwgldse~T2

Nørd-serie med bred appel...

SPACED - Britisk komedieserie

Spaced, hvor skal jeg starte? Den er for mit vedkommende helt deroppe sammen med engelsk komik som Blackadder, The Office, Red Dwarf, Men Behaving Badly og Monty Pyton, men har ikke opnået samme popularitet blandt mainstream-kulturen som de fleste af disse. Filmene Shaun of the Dead og Hot Fuzz har skabt et lidt bredere kendskab til seriens kreative ophavsmænd: skuespillerne Simon Pegg og Nick Frost, samt instruktøren Edgar Wright, men Spaced svæver stadigt rundt i fanboy periferien som et overset værk, der fortjener at være repræsenteret på enhver liste over essentiel popkultur.

Spaced handler om Tim, en dagdriver med halvhjertede ambitioner mod tegneseriebranchen, og Daisy, Tim's humørsvingende sambo der har tilegnet sig slacker-dæktitlen 'freelance forfatter'. Udover gennemgående eks-kærreste bitterhed, og et leje-svindel side-plot(og et stærkt, stærkt had til Star Wars: Phantom Menace) er der ikke meget mere at sige om handlingen som ville give et retvisende indtryk af serien. Spaced er derimod overmættet med komisk visuel stil, popkulturelle referencer og et uimodståeligt, elskeligt persongalleri.

Hvad enten det er Brian, den excentriske konceptkunstner der bor i kælderen, eller Mike den våbenliderlige spejderfører der er blevet afvist af hjemmeværnet 10 gange, repræsenterer de en type man godt kender lidt, og opnår alle en taknemmelig plads i dit hjerte gennem seriens to sæsoner. - Dette er garanteret. Stilen for Spaced er som sagt ganske unik, og hvert afsnit er spækket med cutbacks, flashbacks, drømme og dusinvis af andre opfindsomme, korte visuelle sekvenser der udfylder ethvert tomrum nogen skulle mene den manglende dåeslatter måtte have efterladt.

Selvom serien tydeligvis er lavet af nørder og viser en stærk kærlighed for de forskellige fandomme, handler den først og fremmest om mennesker der har en passion, og er fremmedgjort af andres status og success i tilværelsen. Seriens tone kan gå fra galskab til identiciferbar alvor på et øjeblik, uden at det tilsidesætter seeren på nogen måde. Dramaet såvel som komikken er troværdigt og gennemført.

Hvis du søger lidt kan du finde de første par afsnit på youtube. Jeg plejer at sige til folk at de skal se de første tre afsnit i træk, og hvis de ikke er fuldstændigt hooked efter det, så er de ganske enkelt ikke modtagelige overfor seriens geni.

Links:
Officiel Hjemmeside
Spaced Episode number one
Køb hele Spaced HER til ca. 165kr inkl porto
Se dette klip for at opnå nærmere forståelse af hvad Spaced er