Spaced, hvor skal jeg starte? Den er for mit vedkommende helt deroppe sammen med engelsk komik som Blackadder, The Office, Red Dwarf, Men Behaving Badly og Monty Pyton, men har ikke opnået samme popularitet blandt mainstream-kulturen som de fleste af disse. Filmene Shaun of the Dead og Hot Fuzz har skabt et lidt bredere kendskab til seriens kreative ophavsmænd: skuespillerne Simon Pegg og Nick Frost, samt instruktøren Edgar Wright, men Spaced svæver stadigt rundt i fanboy periferien som et overset værk, der fortjener at være repræsenteret på enhver liste over essentiel popkultur.Spaced handler om Tim, en dagdriver med halvhjertede ambitioner mod tegneseriebranchen, og Daisy, Tim's humørsvingende sambo der har tilegnet sig slacker-dæktitlen 'freelance forfatter'. Udover gennemgående eks-kærreste bitterhed, og et leje-svindel side-plot(og et stærkt, stærkt had til Star Wars: Phantom Menace) er der ikke meget mere at sige om handlingen som ville give et retvisende indtryk af serien. Spaced er derimod overmættet med komisk visuel stil, popkulturelle referencer og et uimodståeligt, elskeligt persongalleri.
Hvad enten det er Brian, den excentriske konceptkunstner der bor i kælderen, eller Mike den våbenliderlige spejderfører der er blevet afvist af hjemmeværnet 10 gange, repræsenterer de en type man godt kender lidt, og opnår alle en taknemmelig plads i dit hjerte gennem seriens to sæsoner. - Dette er garanteret. Stilen for Spaced er som sagt ganske unik, og hvert afsnit er spækket med cutbacks, flashbacks, drømme og dusinvis af andre opfindsomme, korte visuelle sekvenser der udfylder ethvert tomrum nogen skulle mene den manglende dåeslatter måtte have efterladt.Selvom serien tydeligvis er lavet af nørder og viser en stærk kærlighed for de forskellige fandomme, handler den først og fremmest om mennesker der har en passion, og er fremmedgjort af andres status og success i tilværelsen. Seriens tone kan gå fra galskab til identiciferbar alvor på et øjeblik, uden at det tilsidesætter seeren på nogen måde. Dramaet såvel som komikken er troværdigt og gennemført.
Hvis du søger lidt kan du finde de første par afsnit på youtube. Jeg plejer at sige til folk at de skal se de første tre afsnit i træk, og hvis de ikke er fuldstændigt hooked efter det, så er de ganske enkelt ikke modtagelige overfor seriens geni.
Links:
Officiel Hjemmeside
Spaced Episode number one
Køb hele Spaced HER til ca. 165kr inkl porto
Se dette klip for at opnå nærmere forståelse af hvad Spaced er
0 kommentarer:
Send en kommentar