Popkulthor

Tre gode pirat-gaver!!!

2007-12-10T19:57:00.000Z

Er der noget der er bedre end pirater? Nix!

Ok, måske Ninjaer... og vampyrer. Og samuraier selvfølgelig...

Men alle elsker ihvertfald pirater, så hvorfor ikke forære din næste en god julegave der har noget med pirater at gøre. Aaarrrgh!!

The Pirates! af Gideon Defoe
Alle burde læse Gideon Defoes The Pirates!-serie. Der er udkommet tre bind af denne vanvittigt sjove, letlæste Pirat-følgeton, der ikke tager noget seriøst, overhovedet. Det er mentalt udmattende at læse en bog, hvor hver anden sætning er morsom, og så ekstremt barnlig at du har konstant dårlig samvittighed over at sidde at grine i piratskægget hele tiden.

Pirates (Collins GEM) af David-Pickering
Alle burde synes at pirater er det bedste i verden. Her kan du lære alt om pirater i en bog på størrelse med en æske tændstikker, - fra virkelighedens legendariske piratkaptajner til hvordan man taler som en ægte pirat... 'Aaaargh, det er en god mini-piratbog siger jeg...'

Scurvy Dogs - Rags to riches af Andrew Boyd

Hvad hvis pirater levede i vore dage? Hvad hvis de skulle forsøge sig at tilpasse sig et moderne samfund som ikke var piratvenligt? Og hvad hvis aber prøvede at blive de nye pirater?

Det får man kun et meget uklart svar på i Scurvy Dogs-tegneserien, men alle burde alligevel læse denne fantastisk fjollede piratopsamling.

Klap for øjet
Til alle lejligheder. Hvis du ikke kan finde de rigtige øreringe, eller føler dig lidt for casual når du skal til en fest, er en øjeklap altid en oplagt mulighed. Overrask hende med piraternes yndlings-accessory, hvis hun har fået stukket et øje ud.

Ninja Sværd
Ok, det er ikke en pirat-ting, men det er stadig et sikkert hit. Note: dette er et plastic sværd, det er kun Kevin Costner der har et rigtigt ninja-sværd.

Det blev alligevel til 5 pirat ting, så alt i alt kan man sige at der er mange gode piratjulegaver derude til folk. Sidste jul kom jeg som en cowboy juleaften, og det gør jeg nok også i år, men hvis man ikke måtte det, ville jeg helt sikkert komme som en pirat. Hvad er din yndlings-piratgave?

Boblere: Cowboy sherif stjerne, Piratsvedbånd med Kaptajn Sharky...

Tre alternative jule-skiver

2007-12-04T20:37:00.000Z

Julen står for døren, luften er fyldt med kvalmende sødt bagværk og der er kalenderlys på vej ud af ørerne på dig. Ikke mindst dårlig, kunstig julemusik kan være som at blive tævet i hovedet med en plastikkogle, så hvorfor ikke pifte det hele lidt op med lidt friske, underspillede juletoner der gør dig til den mest trendy hipster i skolegården...

Vince Guaraldi - A Charlie Brown Christmas
En lækker, jazzet jule-perle, der tager toppen af bjældeklangen for dem der får forbinder lyden af juleklokker med smagen af opstød. Vince Guaraldi definerede forskellen mellem Peanuts(Radisserne)-tegneserien og tegnefilmene med dette stemningsmættede soundtrack til Charles Schulz's første tv-tegnefilm fra 1965. Jeg kan ikke anbefale den varmt nok; sæt den på juleaften, og din onkel og svoger vil på skift spørge hvad det er for nogle skønne toner der strømmer ud og blander sig med juleprutterne. Find den HER til 75kr inkl porto. Jeg ville købe den.

Sufjan Stevens presents songs for Christmas
Denne 5-EP's juleopsamling fra vores allesammens yndlings-blokfløjteliderlige orkester-indierocker, afviger i lydbilledet ikke specielt meget fra hans vanlige materiale, men sat i en december kontekst, er Sufjans symfoni-pop pludseligt blevet til oplagte, alternative højtidsharmonier. Mmmmh, køb den HER, nu.

Hawksley Workman - Almost a Full Moon
En skive med ærlige, over-the-top, halvrockede julehymner fra en teatralsk canadisk spradebasse der aldrig er bange for at blive for cheesy. Med sange som 'Merry Christmas I love you', og 'Common Cold' kan du simpelthen ikke tabe...
Snup en friskbagt jule-Hawksley HER.

Russerne gør det bedre!

2007-11-21T23:33:00.000Z

Wolfhound - Russisk fantasy film af Nikolai Lebedev

En fantasy film der har den russiske filmhistories største budget, kan ikke undgå at blive hypet langt ud i urealistisk fanboyforventning, og blive stemplet som ’kultfavorit’, ’oldschool’ og ’nørdeorgie’ inden de første filmruller er sendt med russisk pakkepost til de fædrelandske biografer.

Hype eller ej, er Wolfhound dog det mest forfriskende pust fantasygenren har set i årevis. Med ’Forfriskende’ menes der dog hverken ’original’ eller ’nyskabende’, da den nærmere bygger på en back-to-basics formular - der til gengæld er særdeles veludført. Wolfhound smider nemlig alt fra LOTR og Star Wars til Willow og Conan ind i universet på skamløs vis, men formår på trods af roderiet at skabe figurer og begivenheder der er vedkommende for publikum.

Historien kredser om den hævndrevne helt Wolfhound, der som knægt så sine forældre blive myrdet under plyndringen af hans landsby(nogle der kan genkende dette udgangspunkt?). Herfra bliver han rodet ud i det sædvanlige Sværd-og-Trolddom-pas-på-den-invaderende-ondskab plot. Wolfhound er uden tvivl en oppustet fantasy parade, og balancerer, letter usikkert, på grænsen til det forskabede, men den er underholdende, og har hjerte og opfindsomhed nok til at give dig en eventyrlig oplevelse. Ikke mindst, får den dig til at rynke på panden over at der ikke er kommet et eneste ordentligt eventyr ud af Hollywood siden Ringenes Herre.

Rollespils-nørderne får også et nik fra filmens skabere, da den integrerer klassisk Dungeon & Dragons logik ind i historien og dens karakterer på troværdig vis. En sjov ting at holde øje med, er i øvrigt hovedpersonen tendens til konstant at skule mistænksomt ud af øjenkrogene, - mere end nok til at få diagnoseret forfølgelsesvanvid i de fleste civiliserede samfund.

En officiel DVD-udgivelse med engelske tekster er ikke planlagt endnu.

Wolfhound IMDB entry

Mere glemt tegnefilm...

2007-11-11T19:12:00.000Z

Twice Upon a Time - Amerikansk tegnefilm fra 1983, produceret af George Lucas

Efter Strit og Stumme, er den film jeg helst saa komme paa dvd uden tvivl Twice Upon a Time. Det er et vidunderligt stop-motion animeret eventyr der er gennemsyret af skarp humor og et intellekt der naesten henvender sig mere til et voksent publikum end det familiesegment den var tiltaenkt.

Filmen udmaerker sig ved sin opfindsomhed, og tiltalende, skaeve visuelle form, men det der nok skuespillerne bag karaktererne der influerer stilen mest. Hele voice-castet bestaar nemlig af improvisationskomikere, hvilket resulterer i et meget hoejt komisk tempo, og dialoger der hovedsageligt bestaar af henkastede og indskudte bemaerkninger. - Det skal ses for at forstaas.

Produktionsfirmaet bag Twice Upon a Time var til det sidste plaget af oekonomiske problemer, og derfor fik Twice Upon a Time aldrig den lancering og distribution den fortjente. Oven i katastrofe-potten kom staerke uenigheder mellem filmens optrethavsmaend, hvilket betyder alle fra selskabet til insteuktoeren mere eller mindre har afskrevet den som en fiasko, og elimieret alle chancer for en DVD-udgivelse...

Da den ogsaa er udgaaet paa VHS (kan koebes brugt til en formue HER), synes jeg ikke umiddelbart man skulle have moralske skrubler med at hente den som Torrent, men det er jo op til ens personlige overbevisning...
Jeg har endda ladet mig fortaelle at det findes en version paa netter, der er den helt oprindelige udgave, inklusive de bandeord, der senere blev censureret endnu laengere ind i glemslen. Laes mere om det paa IMDB's forum-traad om Twice Upon a Time.

Links:
IMDB Entry
Wikipedia Entry

Danish Way of Living

2007-10-26T18:07:00.000Z

- Ikke så mange opdateringer den kommende tid. Jeg er i Vancouver og koordinere udstilling: http://www.danishwayofliving.com/

Albus Percival Wulfric Brian Dumbledore er bøsse, og hurra for det!

2007-10-23T19:28:00.000Z

Da jeg for tiden har travlt med at forberede en tur til Vancouver, og er på farten de næste to uger, har jeg valgt at gengive en post jeg skrev på et film-forum om en aktuel debat.

J.K. Rowling, forfatteren til Harry Potter bøgerne, afslørede for nyligt at Dumbledore fra serien er bøsse.

Normalt synes jeg det er upassende at folk bruger deres historier, franchise eller anden success til at fremme et personligt socio-politisk standpunkt, og jeg er helt enig, det betyder intet for historien, selvom jeg ikke bryder mig om Harry Potter alligevel.

Jeg vil dog sige at jeg synes dette er fedt. Jeg frydes ved tanken om de intolerante og de over-religiøse, der desillusioneres fuldstændigt nu, - før uvidende om at de har udsat deres børn for pro-homoseksuel litteratur. HEHE.

Hvis man ikke kan nyde historien nu, fordi man er for snæversynet til at abstrahere fra en lille karakter add-on, skal man måske overveje hvad ens livssyn grunder i. Man behøver ikke forestille sig Dumbledores sexliv, ligesom man heller ikke behøver forestille sig Harry Potters første rejsning mellem film 1 og 2.

Hurra for dig Rowling. Jeg kan ikke lide dine bøger, men du gør noget vigtigt, trods det er et anstrengt forsøg. Jeg elsker din åbenhed. Folk der tror det er et salgsstunt er helt galt på den. Hun udsætter tværtimod sig selv for det modsatte, og frasorterer sympatisører som hun ikke ønsker.

Deltag i debatten HER

Den Ultimative 'Sex, Drugs & Rock'n'Roll'-bog...

2007-10-18T14:15:00.000Z

The Dirt - Mötley Crüe Biografi af Neil Strauss og band

Lad mig sige det med det samme: Du behøver ikke kunne lide Mötley Crüe for at kunne lide denne bog. Du behøver ikke engang kende nogen af deres sange. Hvis du absolut vil være lidt forberedt, kan du læse de første par linier af deres wikipedia entry, og evt. lytte til 'Kickstart Your Heart' og 'Dr. Feelgood' for at få en fornemmelse af legenden.

Mötley Crüe er et heavy metal firser-fænomen, der udgav en række plader til stor success i USA, med hvilke de kategoriserede glam-metal som en genre, og beviste et boy-band konceptet ikke begrænser sig til pop idoler.

De er også den mest dysfunktionelle gruppe mennesker der har prydet Moder Rock’s heavy scene, og har stået front for tidens største rock skandaler siden at Jerry Lee Lewis giftede sig med sin 13-årige kusine.

Dette giver en uhyrligt underholdende, og forfærdende fortælling om et rock band der trodser al realisme. De er alle adfærdsvanskelige, ego-centrerede drengerøve på hårde stoffer, der aldrig har brudt sig om hinanden og ikke lægger skjul på at langt det meste af deres musik er kastet på bånd uden det store engagement. Alligevel skyder deres stjernestatus af sted mod mælkevejen i ubegribelig fart, hvilket stiger dem til hovedet hurtigere end du kan tælle Nikki Sixx’s håndled-ar.

Bogen er fortalt fra de forskellige medlemmers synspunkt, og (heldigvis) suppleret med anekdoter fra pårørende, der giver et normaliseret perspektiv på begivenhederne

For oplevelsens skyld, vil jeg ikke afsløre nogle af de skandaløse godbidder her, men highlights inkluderer bandets hygiejnevaner i deres første lejlighed, og et jacuzzi bad med Ozzy Osbourne. Til sladder fans er der også lidt kærlighedsskildring om Pamela Anderson, fra en meget bitter Tommy Lee.

The Dirt kommer tilsyneladende som film inden længe, så skynd dig at købe bogen brugt HER til godt og vel 100kr inkl. porto.

Kort mini-update om Strit og Stumme

2007-10-15T18:13:00.000Z

Jeg har en lille smule nyt om Strit og Stumme. I kan læse det i mit tidligere indlæg, som nu er opdateret lidt. Der er ingen DVD udgivelse på vej, men der er håb.

En kort guide til...’Geek Rock’

2007-10-13T01:18:00.000Z

Med dette indlæg starter jeg en ny serie af korte guides til nørdede genrer, fænomener og begreber. Der lægges ud med den noget periferiske musikgenre ’Geek Rock’ (eller Nerd Rock/Geek Core) - et løst kategoriserende udtryk for rock og punk bands der fokuserer på håbløst useriøse emner, oftest med en høj grad af humoristisk selvindsigt. Ikonerne for genren siges at være Weezer, der med deres debut, ’ The Blue Album’, appellerede direkte til de socialt fremmedgjorte med anderledes interesser, og sart pigment. Her listes kort de mest nævneværdige af andre bands, der passer profilen…

Nerf Herder – Kongerne af Geek Rock(taberne bag Buffy-temaet), og en personlig favorit. Nerf Herder spiller pop-punk med et fokus på Star Trek fanatisme, perversioner, og ensomhed/seksuel frustration. Det kunstneriske bidrag er ikke-eksisterende, men melodierne er fængende og humoren skarp som Klingon stål. Must Downloads: Mr. Spock, Pantera fans in love, Welcome To My World, Cashmere, Courtney, Sorry, For you og mange mange flere…

Ozma – En Weezer-klon, der fortsatte hvor Pinkerton slap. Tyveriet er til at tilgive fordi disse gutter er så dygtige til det de laver, og er kommet tættere på deres egen lyd med deres sidste albums. Must Downloads: Eponine, Natalie Portman, Game Over, Turtleneck Coverup, Bad Dogs, Domino Effect

Fountains of Wayne - Power-pop gruppe der senest brød igennem med Stacy's Mom, men har udøvet deres flair for melodiske poprock sange om dagligdagens trivielle pudsigheder siden midt-90erne. Albummet Welcome Interstate managers havde f.eks. anker i sangskrivernes mellemværende år som lønslave i et intetsigende kontorjob. Must Downloads:
I Want An Alien For Christmas, Someone to love, Hey Julie, Denise, Bright Future in Sales, Mexican Wine

Sicko – Opløst undergrund-pop-punk band. Her skal man have lidt mere tålmodighed med den beskedne lydkvalitet, men der er meget at hente blandt deres mange melodiske pop-perler. Must Downloads: Hipster boyfriend, Your sister is a werewolf tonight, The Dateless losers, Computer geek, you are a space alien, Coverup, the inland empire strikes back. – Find et par gratis må3er her: http://www.sickoband.com/

Treephort – Endnu en pop-punk gruppe der går lidt over grænsen med sange som Jesus Would Play This Show For Free, og bliver småfilofosiske på Why Do fat kids like metallica.

The Aquabats – Tosset Ska-punk outfit. Lad sangene tale for sig selv:
Fashion Zombies, Giant robot-birdhead, Anti-matter, Magic Chicken, Phantasma del mar.

Af andre der fortjener at blive nævnt her: The Phenomenauts, der fokuserer på nørdede sange om videnskaben, The Vandals, - veteran punk band der næsten er mere forstyrrede, end de er nørdede.
…Og så er der jo et par vidunderlige Commodore 64 cover-bands som The Minibossess og vores helt egne Press Play On Tape.

Links:
Urban Dictionary definition af Geek Rock

Kulørt musik-tragedie

2007-10-10T20:43:00.000Z

Memories of Matsuko - Japansk Musical af Tetsuya Nakashima

Memories of Matsuko handler om en adfærds-kompleks kvindes ensommelige rejse gennem livet og hendes katastrofale forhold til kærlighed og sin familie, samt den derpå uundgåelige totalfremmedgørelse fra tilværelsen i sin helhed.

Dette lyder måske uhyrligt tungsindigt, men Memories of Matsoku er faktisk et eksplosivt farve/pop-orgie af meget høj underholdningsværdi. Sangene foregår hovedsageligt i titelrolleindehaverens eskalerende delirante fantasiverden, men i modsætning til Dancer in The Dark er sangene en lang række catchy pop-hits iscenesat på overvældende visuel tyggegummi-facon.

Der er ingen tvivl om at filmen trækker mere på europæiske inspirationskilder(der er mere end et enkelt nik til Amelie fra Montmartra) end den er bundet i japanske film-konventioner. Jeg tror dog det er de mest hardcore arthouse tilhængere, der ikke ville kunne abstrahere fra dette, og hengive sig til filmens glansbillede charme og visuelle opfindsomhed.

Yderst på den negative side, er det dog sværere at ignorere Memories of.. som et grælt eksempel på det engelske sprogs allestedsnærværende indtog i japansk populærkultur; Samtlige sange er på banaliseret engelsk og i enkelte tilfælde smertefuldt upassende.

Det forhindrede dog ikke undertegnede i at sidde og nødteste tårekanalerne lidt, hen imod slutningen af dette hypertragiske pop-epos.

Links:
Trailer
Memories of Matsuko IMDB entry
Købe filmen HER på region 3 til ca. 125kr. (Er hverken på region 1 eller 2 endnu)

Official site [jp]

Nervepirrende Japansk Thriller

2007-10-08T18:19:00.000Z

Monster – Manga i 18 bind, af Naoki Urasawa

Jeg skal da gerne indrømme at jeg var skeptisk da jeg så forsidens massive bogstaver referere til Naoki Urasawa som ’Japan’s Master of Suspense’, men for en gangs skyld er det et tilfælde hvor denne type blikfang-promovering lader til at have noget på sig; Monster er det mest spændende og tryllebindende mysterium jeg har læst i flere år. Den får dig til at bladre siderne med lynene hast, og kigge dig over skulderen mens du sidder med den i skødet (- også selvom det er højlys dag, og du sidder på din altan).

Monster handler om den moralsk frustrerede japanske kirurg Dr. Kenzo Tenma der er ansat på et prominent hospital i Tyskland. En række dødsfald der er relaterede til en ung dreng hvis liv han redder i første bind af serien, gør ham til hovedmistænkt, og han ender på flugt fra politiet i en fascinerende rejse gennem vesttyskland.

Jeg vil ikke sige mere om historien her, men vil fremhæve Urasawas evne til at tage historien i retninger man ikke forventer. Netop som han har stillet et scenarium op, med personer hvis rolle du straks tror du har gennemskuet, eliminerer han dem fra historien, eller drejer dem i en retning der giver dem en helt uventet betydning for handlingsforløbet. Uraswa’s trick er ydermere at fortælle store dele af historien gennem andre øjne end hovedpersonens. De mange tre-dimensionelle figurer han introducerer, oftest kun for et enkelt kapitel, giver Monster den rige og lagrede tekstur der gør den til sådan en fornøjelse og inspiration at læse.

Hvor god er den? – Den var god nok til at jeg gik i den lokale boghandler for straks at købe de næste par bind, i stedet for, vanen tro, at bestille den billigere over nettet. – Den er god nok til at jeg sprang forskrækket op midt i et kapitel, da mit periferiske syn opfangede en kornfed due komme vraltende lidt væk.

Monster er den mest veludførte stykke whodunit-literatur du aldrig kommer til at høre om. Den får min hæder for kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en kræsen 27-årig læser, der længe havde ledt efter noget tilfredsstillende mysterie-læsning.

Manga kan vaere en dyr hobby, jeg er selv kun naaet 5 bind ind i den godt 4000 sider lange serie, men du kan forsoege dig med de foerste par bind til ca. 70kr stykket HER, HER og HER

Sex, Ultra-vold og Samuraier, - nu med neger

2007-10-04T21:02:00.000Z

Afro Samurai - Anime miniserie af Fuminori Kizaki

Hvis du ikke har nogen ide om hvad anime er, men syntes at de animerede sekvenser i Kill Bill var alletiders, så er Afro Samurai et oplagt sted at starte for dig. Simple, blodige og ubamhjertige; Hvis man tager de 5 afsnit for hvad de er, bliver man ikke skuffet.

Absolut ikke en milepæl for japansk historiefortælling, og alt andet end tro mod anime-konventionerne, formår Afro Samurai alligevel at være det mest underholdende japanske animation jeg har set længe. Udover at være actionmættet med samuraikampe i et visuelt fartcirkus, er den billedskønt og gennenført animeret i en unik stil, der viser produktionsværdier af en grad der sjældent ses i animeserier. Det amerikanske voicecast klarer sig udmærket, med den simple dialog de har at arbejde med, og soundtracket af RZA hjælper seriens tone gevaldigt.

Et fokus på vold, blod og sex, samt Afro's ultra-maskuline og skånselsløse karaktertræk(med hjælp fra Samuel Jacksons stemme) vidner endda om en inspiration fra Blaxploitation genren. Dette er ydermere bekræftet af soundtrackets midt-70'er funk-jazz momenter.

Selve Afro Samurai's handling er dog et ordinært hævn-tema, der skriger efter et par enkelte originale påfund der kan bløde lidt op for forudsigeligheden og den kluntede dialog. Det er som sagt heller ikke trækplastret ved denne serie.

Sørg for at se Director's cut udgivelsen, og ikke Spike TV versionen da denne har fået bortcensureret en del af al den skønne blodudgydelse. Har du en begrænset koncentrationsevne, så spring evt. afsnit to (og tre) over for at komme til de visuelle godbidder. Samlet spilletid er dog alligevel ikke meget mere end to timer.

Links:
Afro Samurai trailer
Køb dobbelt disc dvd sæt her til 155kr, inkl. porto

Toronto Burger Rating 2007, del 1: A&W

2007-10-02T14:46:00.000Z

Her i de nordamerikanske findes der en lang stribe af alternativer når du har lyst til lidt - lav kvalitet, stor skyldfølelse - burgermad. Derhjemme må vi nøjes med McDonalds og Burger King når vi er i humør til lidt ordinært franchise føde, hvor standarden er garanteret og serveringen er oejeblikkelig, men her i Toronto ligger disse kæder dør om dør: Sammen med min Gæsteanmelder, Michael Jerris, York-studerende og burgermenu-tilhænger, vil jeg her profilere en række klassisk amerikansk snask vi ikke ser noget til derhjemme, og vurdere graden af (relativ) kvalitet.

På en cruise gennem Mississauga's industri-kvarter visiterede vi:

A & W
Anderkendt Root beer producent, og en af Nordamerikas populæreste fast food-restaurationskæder. Franchisen er særdeles familieoriteneret og alle burgerne tager navn efter familietitler.

Vi testede en Double Teen Burger, der lod til at være den mest populære.

Michael
En burger i vanlig samlebåndsstil, men dog alligevel forbløffende godt indtryk ret udseendemæssigt. Bolle, bøf, salat & tomat var i harmoni med hinanden uden for meget sjap. Smagen var noget kønsløs, men burgeren skal alligevel have et 7-tal for at forsvinde ned i mavsen helt uden kvalme til følge – det er højst sandsynligt ikke sidste gang, at en Double Teen Burger finder vej ned igennem skakten hos mig.

Thor
Bøffen havde en anelses mere hakke-drengs konsistens end de soja-substitut-frysebøffer man er vandt til, hvilket bestemt er et plus. Ellers var den velsmagende, men forholdsvis anonym. Den får 7 ud af 10 for at stille min appetit på tilfredsstillende vis. Pomfritterne var dog tykke og sprøde, og servicen var yderst behagelig...

- Altså var A&W en rimelig 'run-of-the-mill' burger joint, ihvertfald for vores europæiske smagsløg, der ikke kan smage den store forskel mellem de amerikanske bøfsandwhich-agtige samlebåndsburgers smækket sammen i en sød-dejsbolle. Enhver burde dog på et tidspunkt opleve A&W's 'Rootbeer float', - Root Beer med vanilieis serveret i et kæmpe ølkrus.

Se en A&W reklame HER

Pop-Metal weekend tip (for Guds skyld skynd jer!)

2007-09-30T16:59:00.000Z

The Wildhearts - Best Of

I en kort periode kan i faa opsamlingen fra min all-time favorite gruppe, The Wildhearts, til kun 32kr inkl. porto fra Play.com HER. The Wildhearts har fulgt mig siden 1993 da de udgav deres episke album, Earth VS The Wildhearts, og har siden aldrig maattet vige pladsen som mit mest elskede band.

De spiller de mest melodiske, originale pop-rock sange, pakket ind i energiske temposkift og tordnende guitarriffs som ingen har kunnet goere dem efter siden deres kunstneriske klimaks i midt90'erne, - ikke engang dem selv, men de kommer taet paa med deres seneste bedrifter efter at vaere gendannet for tredje gang. Det er heavy metal paa overfladen, men alle vil kunne finde et par Wildhearts sange de vil holde af; Frontfigur Ginger er en af de mest begavede og kvalitetssikre sangskriver der gaar paa denne jord.

Selvom jeg har samtlige af udgivelsens numre paa diverse albums og singler, roeg den en tur i indkoebsvognen, i det mindste for at fuldende min fanboy samling.

Se alle udgivelser her: http://wm03.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&searchlink=WILDHEARTS&sql=11:0xfrxqwgldse~T2

Nørd-serie med bred appel...

2007-09-27T21:57:00.000Z

SPACED - Britisk komedieserie

Spaced, hvor skal jeg starte? Den er for mit vedkommende helt deroppe sammen med engelsk komik som Blackadder, The Office, Red Dwarf, Men Behaving Badly og Monty Pyton, men har ikke opnået samme popularitet blandt mainstream-kulturen som de fleste af disse. Filmene Shaun of the Dead og Hot Fuzz har skabt et lidt bredere kendskab til seriens kreative ophavsmænd: skuespillerne Simon Pegg og Nick Frost, samt instruktøren Edgar Wright, men Spaced svæver stadigt rundt i fanboy periferien som et overset værk, der fortjener at være repræsenteret på enhver liste over essentiel popkultur.

Spaced handler om Tim, en dagdriver med halvhjertede ambitioner mod tegneseriebranchen, og Daisy, Tim's humørsvingende sambo der har tilegnet sig slacker-dæktitlen 'freelance forfatter'. Udover gennemgående eks-kærreste bitterhed, og et leje-svindel side-plot(og et stærkt, stærkt had til Star Wars: Phantom Menace) er der ikke meget mere at sige om handlingen som ville give et retvisende indtryk af serien. Spaced er derimod overmættet med komisk visuel stil, popkulturelle referencer og et uimodståeligt, elskeligt persongalleri.

Hvad enten det er Brian, den excentriske konceptkunstner der bor i kælderen, eller Mike den våbenliderlige spejderfører der er blevet afvist af hjemmeværnet 10 gange, repræsenterer de en type man godt kender lidt, og opnår alle en taknemmelig plads i dit hjerte gennem seriens to sæsoner. - Dette er garanteret. Stilen for Spaced er som sagt ganske unik, og hvert afsnit er spækket med cutbacks, flashbacks, drømme og dusinvis af andre opfindsomme, korte visuelle sekvenser der udfylder ethvert tomrum nogen skulle mene den manglende dåeslatter måtte have efterladt.

Selvom serien tydeligvis er lavet af nørder og viser en stærk kærlighed for de forskellige fandomme, handler den først og fremmest om mennesker der har en passion, og er fremmedgjort af andres status og success i tilværelsen. Seriens tone kan gå fra galskab til identiciferbar alvor på et øjeblik, uden at det tilsidesætter seeren på nogen måde. Dramaet såvel som komikken er troværdigt og gennemført.

Hvis du søger lidt kan du finde de første par afsnit på youtube. Jeg plejer at sige til folk at de skal se de første tre afsnit i træk, og hvis de ikke er fuldstændigt hooked efter det, så er de ganske enkelt ikke modtagelige overfor seriens geni.

Links:
Officiel Hjemmeside
Spaced Episode number one
Køb hele Spaced HER til ca. 165kr inkl porto
Se dette klip for at opnå nærmere forståelse af hvad Spaced er

"Åh, den Kjærlyhed..."

2007-09-25T17:12:00.000Z

The Magnetic Fields - 69 Love Songs (Tripple-album, Rock)

69 Love Songs er et pop-koncept af uhørte proportioner. Henover tre tætpakkede skiver dækker frontmand, sangskriver og pop-profet Stephen Merritt alle kærlighedens nuancer med sine uimodståeligt skæve folk-pop/rock ørehængere.

Magnetic Fields er stemplet som et indie-band, men udgivelsen fra 1999 er spækket med hits der er lettilgængelige for enhver musik-elsker. Tosserier er der i særdeleshed rigeligt af: Lalleglade sange som 'Absolutely Cuckoo' og 'Wi' Nae Wee Bairn Ye'll Me Beget' og 'Let's Pretend We're Bunny Rabbits' er udemærkede eksempler på pladens lethjertede perler, der ikke søger at tage sig selv særligt seriøst. Samtidigt er pladens højdepunkt 'I Don't Want To Get Over You' smittende i sin forpinte hengivelse, og en sang jeg altid sætter på når jeg i mit mest længselsfulde hjørne. Ligeledes er 'The Book Of Love' og 'Papa Was A Rodeo' nuancerede kærlighedsballader der med simple ord giver nyt liv til et fortærsket tema.

69 Love Songs har et glimt i øjet der er forskriskende uprætentiøst, på trods af konceptets ambitioner. I betragning af pladens længde er den, efter min mening, så godt som blottet for såkaldt 'filler' da næsten hver eneste sang er unik i forhold til de andre, og originaliteten gennemstrømmer hele produktionen.

Hvis du er i tvivl om hvad der er i vente, så download sangen 'I Think I Need A New Heart' fra den tredobbelte melodi-automat; - Jeg udfordrer dig til at stå stille...

Køb hele herligheden HER til 120kr inkl porto fra ny, eller download på Emusic.

Min Iranske Geni-STREG

2007-09-20T21:18:00.000Z

Persepolis: The Story of a Childhood('Min Iranske Barndom') - Graphic Novel af Marjane Satrapi

Persepolis er en historie jeg vil anbefale casual literaturfans såvel som øvede tegneserielæsere. Det er en absoberende, letlæst skildring af den islamiske revulotions indtog i Iran, fra en ung piges synspunkt.

Marjane Satrapi når hele følelses-spektret igennem med sin ærlige fortælling, og den simple, men meget passende børnebogs-streg understøtter både dramaet og humoren på underholdende vis. Hun har både indsigt og passion, og ikke bange for at lufte sine meninger om islamismens skyggesider, så hvis du, som de fleste os, får et kick ud af at være lidt vrede på de der forbandede fundamentalister en gang imellem, så finder du dit 'det-kan-ikke-være-rigtigt' fix her.

En fortsættelse, 'The Story of a Return' er også lavet.

Reserver Persepolis på københavn biblio, eller køb den HER(på engelsk) til 90kr inkl. porto.

En filmatisering(animeret) er på vej til biograferne, hold øje til oktober! Jeg gik selv glip af den til film festivalen her i Toronto, da filmen nåede høj-profil status grundet en aktiv presse-opmærksomhed, - der sikkert skyldtes filmens behandling af en meget aktuel kartoffel, og den stærke kontrast tegenfilms-mediet stiller til det tematiske alvor.

UPDATE 26/09: Persepolis får allerede premiere i biograferne d.12.Oktober, skynd dig hen på den danske hjemmeside og se taileren her: http://www.persepolis-filmen.dk/persepolis/. Der åbnede tilmed en udstilling i Cinemateket d.19/09 der løber til november. Tag venligst derned og tag billeder til mig....

Toronto International Film festival Rapport del 3: Og resten…

2007-09-17T19:44:00.000Z

TIFF sluttede, og jeg nåede desværre intet af resten af mit program. Desperationen blandt byens bio-gængere tog til, og jeg kom for sent til hver eneste kø jeg forsøgte mig ved. Derfor blev det kun til seks film i alt på dette års festival…

Sukiyaki Western Django japansk film af Takashi Miike
Når jeg ser tilbage nu har jeg egentligt svært ved at forstå hvorfor jeg så så meget frem til denne film. Jeg er ikke specielt begejstret for nogle af Miikes film, og er i det hele taget træt af den stribe af over-hypede japanske lavbudget-fanboy-popinstruktører han står som bannerfører for. Det er ikke genren som sådan der irriterer mig, men den ubegribelige konsensus om at film som Versus, Dead or Alive, Death Trance, Survive Style 5 osv. er sindssygt underholdende kult-film.

Sukiyaki Western Django er mere af samme skuffe. Vi følger et Yojimbo-agtigt plot, med engelsk-talende japanere der kæmper mod hinanden i en spaghetti-western setting. Ligesom de tidligere nævnte film ser det jo på papiret lovende ud, men i sidste ende bare en sjusket gang uinvolverende vrøvl, med ulidelige præstationer, selv fra gæstestjernen Quinton Tarantino. Jeg har ikke noget positivt at sige om denne film. Det er ikke vanvittigt nok til at være sjovt, og det er ikke action-mættet nok til at være sejt.

Blood Brothers, kinesisk fim af Alexi Tan
Blood brothers er én af de type film hvis rolle på en film festival jeg slet ikke forstår. Filmen er en ordinær gangster film der foregår i Taiwan, om en gruppe barndoms-venners voksende tilknytning til organiseret kriminalitet. Filmen lider af den typiske klodsede overdramatisering og klichekavalkade der opleves i alt for mange Hong-Kong film. For kineserne er for meget tydeligvis ikke nok. I filmen her sker der dog ikke en eneste uforudsigelig udvikling der kan undskylde dette.

De eneste formildende omstændigheder er de tre hovedpersoner, der spiller vennerne, der gør dog et godt stykke arbejde, med det de har at arbejde med, og udgør nogle stærke karakterer jeg gerne ville se i en anden kontekst. Planlæggeren af gala-programmet kaldte filmen en frisk indsprøjtning blod i gangster-genren. Jeg vil nærmere betegne det som et sprøjt 38% fløde i den samme islagkage vi har fået år efter år…

Hvis man vil opleve noget nyt, originalt fra Hong-Kong, i gangster-genren, så se hellere den langt overlegne Protegé af.

Chaos Ægyptisk/fransk film af Youssef Khaled
Efter at have stået i kø i regnvejr i en halv time for at se La Zona, blev jeg afvist, netop som fyren foran mig blev lukket ind som den sidste. Koordinatoren var dog sød nok til istedet at lukke mig ind til Chaos, som jeg aldrig havde hørt om før. Jeg nåede lige at råbe ’hvor er den fra?’ og hoppede ellers håbefuld ind i salen.

Det var heldigvis en overraskende lille perle, om korruption, begær, kærlighed, retfærdighed og… begær. Filmen var rig på stærke skuespilpræstationer, og skarp dialog. Produktionen minder mest om en start-90’er tv-film, men det glemmer man hurtigt pga. filmens vidunderlige personer, og den velfungerende komik. Selvom mange af grinene i biografen til tider var lidt usikre – fordi vi nok til tider var i tvivl om scenen var ufrivillig morsom, pga. kulturforskellen – fornemmer man dog at der sidder nogle kræfter medknivskarp sans for drama og humor bag kameraet.

Selvom Kaos takler nogle gravalvorlige temaer, har den en næsten upassende lethjertet og letfordøjelig tone, der får en til at glemme den politiske agenda. Filmen tog dog, sikkert af samme årsag, pludseligt en dramatisk håndbremsevending, der ikke rigtig giver seeren chancen for emotionelt at følge med, og efterlod mig følelsesmæssigt distanceret fra karaktererne. Vi blev for alvor sat af til sidst, af det komplet utroværdige klimaks, der mest af alt mindede mig om afslutningen på et afsnit af South Park, med rigtige mennesker. Jeg fornemmer dog at dette, for ægypterne, tjener som et nødvendigt opgør med korruption og tyranni.

Sukiyaki Western Django Trailer

Blood Brothers trailer

Chaos trailer-agtig ting =

Toronto International Film Festival Rapport del 2: De unge, noget begivenhedsløse år

2007-09-13T16:44:00.000Z

Erik Nietzsche - De Unge År , instrueret af Jacob Thuesen med manus af Lars Von Trier

Filmens forglemmelige natur, betød at jeg egentligt ikke havde tænkt mig at skrive om den her på siden. Det var indtil jeg så at den først har dansk premiere engang i december, hvorefter jeg næsten føler et slags ansvar for at dokumentere min oplevelse af filmen.

Erik Nietzsche starter på fascinerende og a-typisk Trier vis, med en herlig indledende narration, i klassisk 'der var engang'-smalfilm stil, der fastslår Erik's unikke karakter, og får os til øjeblikkeligt at holde af ham. Herfra er det dog en noget kedsommelig rejse gennem Erik's filmskoleår. Plottet er ikke særligt involverende, og virker mest som en platform for Trier's typiske klodsede satire-agenda.

Filmens humor er drevet af den sædvanlige syndflod af fordummet dansk dialog. Brugen af grimt og dårligt dansk ("øøøh, jeg har lavet ét af de der manus") var komisk i Blinkende Lygter, men er ved at blive faretruende trættende, og alarmerende - set i forhold til kursen for dansk humor generelt. Selv den larmende, arrogante immigrant får lov til at udfylde sin stereotype som komisk forløsning i filmen; Er vi ikke blevet over-rationeret gennem Tuborg-reklamer?

Det sagt, er der fordelt masser af herlige øjeblikke over filmen hvilket dens stærke persongalleri kan krediteres for. Jonathan Spang er meget troværdig som titelrollen, og Søren Malling, Dejan Cukic og Troels Lyby stjæler alle deres scener som excentriske undervisere på skolen. Scenografien er generelt ypperlig, og slut-70'er filmskole-miljøet troværdiggøres på meget inddragende vis.

Ud af de 5 film jeg har set på TIFF indtil videre, er Erik Nietzsche dog uden tvivl den mest originale. Jeg kan godt anbefale den en dvd-leje, - i det mindste for at se hvad Trier nu har fundet på denne gang.

Erik Nietzsche - De Unge År, TIFF link

Toronto International Film Festival Rapport, del 1: Det er ganske grusomt...

2007-09-12T00:02:00.000Z

Film festivalen i Toronto(TIFF) har efterhånden vokset sig til verdens næst største af slagsen, efter Cannes, og således Nordamerikas vigtigste årlige filmbegivenhed. Dette betyder selvfølgeligt et værre A-liste hysteri byen over, med lange køer til gala-premieren på den nye George Clooney film, og horder af mennesker der samler sig ved enhver rød løber, i håb om at fange et glimt af Brad Pitt på vej ud af toilettet.

Med 350+ film screenet over ti dage er der dog også god mulighed for at fange et par interesante indie-flicks, og jeg startede med at fange to grufulde gys over weekenden:

Frontiere(s), fransk film instrueret af Xavier Gens

På overfladen er Frontieres din typiske unge-mennesker-kommer-på-afveje-og-bliver-slagtet-een-efter-een thriller. Xavier skjuler ikke sine inspirationskilder i denne hyldest til klassiske ubehageligheder som Motorsavsmassakren, og Frontieres virker næsten som en nysgerrig udforskning af nogle af de teamer den klassiske modbydelighed lagde for dagen. Der er da i forvejen gået inflation i genren de seneste år, med delvist vellykkede værker som Wolf Creek og The Hils Have Eyes, men I modsærning til disse film, giver Frontieres dig dog ikke lang tid til at tænke af gangen, da den gør alt ca. 100% mere intenst en dens artsfæller; Frontieres er et ubarmhjertigt blodbad der får dig til at vride dig i sædet. Jeg var alligevel skuffet over at der ikke ventede mere originalitet eller en mere frisk vinkel fra denne hypede ekstremitet, men den er særdeles vellavet og een af de mere effektive af denne skuffe, hvilket mit armlæn sandelig også fik lov at føle.

Orfanato, El (The Orphanage), spansk film af Juan Antonio Bayona

- Et biobesøg der bød på en oplevelse meget lignende den forrige. Jeg troede jeg skulle ind og se en eksotisk og visuel spansk fornøjelse ala Pan's Labyrinth, men hvad jeg fik var en nervepirrende spøgelseshistorie: Hjemsøgt gods, en hemmelighed, døde børn, skeletter i skabet, i forstår nok.

Det er da en flot film, og gode præstationer fra alles sider(klap-klap), men efter allerede at være bedøvet af dette årtis lange række genredefinerende film som Den Sjette Sans, The Others, The Skeleton Key, What Lies Beneath, Gothika, An American Haunting osv. er det begrænset hvor meget man kan hidse sig op over 1,5 time med folk der løber rundt og undersøger mærkelige lyde i et gammelt hus. I sådan et tilfælde er det umuligt for mig at dømme en film på dens isolerede kvaliteter; Det behøver ikke være originalt for at være godt, men det må da for helvede godt have lidt situationsfornemmelse for markedets mæthedsgrad!

Til sidst i filmen byder The Orphanage på et frisk twist på genren der er velkomment, men i sidste ende er det bare et twist, og selvom undertegnede var på kanten af tårer, betegner jeg det bare som et sucker-punch; Det er aldrig for sent for en film at række ud i salen og nive publikum lidt i øjet.

Næste gang kommer det til at handle om min oplevelse af de asiatiske film på TIFF, som jeg længe har set frem til.

Links:

Frontiere(s) trailer

The Orphanage trailer

TIFF officiel hjemmeside

Den ultimative junk-roman!

2007-09-06T18:38:00.000Z

Island - Spændingsroman af Richard Laymon

Jeg har et anstrengt forhold til afdøde Hr. Laymon. Han har skrevet den absolut mest spændende roman jeg har læst, samtidigt med at han er manden bag tre af de dårligste bøger jeg nogensinde måttet udholde. Han er absolut ikke en kompetent forfatter. Han skriver barnligt, og du fornemmer ikke som læser at han har nogen ide om hvor han er på vej hen med historien.

Hvordan han fik Island fra hænderne er mig en gåde. Da jeg læste den for 5 år siden holdte den mig vågen to nætter i træk, på trods af at jeg havde en vigtig præsentation een af dagene efter. Jeg er svær at imponere som læser; hvis jeg ikke er utilfreds med forfatterens skrivestil, synes jeg at plottet er uinvolverende, eller karakterne er forudsigelige. Island tog mig dog med storm, på trods af dens simple redskaber...

Bogen handler ganske enkelt om en familie, med venner, der strander på en øde ø, hvorefter de begynder at dø, een efter een. Alle sammenligninger med Lost stopper her; Island er næppe original, men det er god gammeldags og særdeles effektiv seriemorder-uhygge. Laymon's succes består i at hele tiden få dig til at undre over hvad der venter om hjørnet. Hans brug af nattens mørke og uvisheden når nye højder af ubehag jeg ikke har oplevet før, og selvom han afslører hvem morderen er, allerede efter 100 sider, skaber han en konsistent, ubarmhjertig forventning til forløsning. Historien er fortalt gennem teenageren Rubert's øjne, hvilket giver foranledning til Laymon's sædvanlige, infantile fokus på sex og kvinde-bryster... Det kan man jo tage som et uskyldigt krydderi, hvis man ikke føler sig hævet over lidt Å-porno engang imellem.

De 5 personer jeg har givet eller lånt bogen til har alle enstemmigt sagt det samme som mig. Island er et af de mest sikre hit på skrift, for alle der ikke er for stolte til lidt non-intellektuel junk-læsning i ny og næ.

Den er så god, at jeg med 2 venner har startet en lille Laymon-klub, hvor vi skiftevis læser et af hans værker, i vores søgen efter underholdning af lignende standard. De 5 bøger det er blevet til har alle været ganske skuffende. To af dem har for mit vedkommende været fornærmende i deres talentløshed.

Køb Island brugt HER til ca. 45kr eller ny HER til ca. 62kr. Begge priser inkl. porto.

TCAF - Toronto Comic Arts Festival

2007-08-23T20:18:00.000Z

Forestil jer en gammel collegebygning midt i Toronto's universitets-centrum, som scene for Canadas største alternative tegneseriebegivenhed - Toronto Comic Arts Festival 2007. Victoria College (på billedet) husede dette år den femte TCAF begivenhed, og var fyldt til randen med tegneserieskabere, nørder og værker til salg.

Det var fantastisk at se så mange forskellige stilarter under samme tag, og så mange skabere der har siddet det meste af deres ungdom, uden penge, i deres forældres kælder for at arbejde på deres livsdrøm. Det var samtidigt forfærdeligt at have lyst til at købe hver anden ting man så uden at have råd, og have tegneren siddende foran een og fortælle om sit værk for bare at gå videre til næste bord.

Jeg er de sidste par år rykket længere og længere væk fra den kommercielle side af tegneserie industrien, for at finde større belønning i de modne, personlige, kunstneriske værker. 'Indie'- eller alternative tegneserier er for mig et ligeså vigtigt medie som alle andre platformer for historie fortælling, da det giver fortælleren grænseløse muligheder for sine udtryk. Jeg var overvældet af alle de tegneserier der appelerede til mig, og fattede ofte min blok for at notere et værk jeg måtte anskaffe senere hen. En oversigt over all de tilstedeværende gæster kan ses HER. Jeg fik lige et hurtigt glans af indie-tegneserie helte som Dave Sim, Evan Dorkin. Bryan-lee Omalley, Paul Pope, men er ikke fanboy nok til at gide stå i kø for en autograf.

Det var hyggeligt at tale med de forskellige forfattere og tegnere om deres kreationer, og hver af de 4 graphic novels jeg købte, fik jeg en fin lille personlig tegning i, med stor tak for min interesse. Jeg har ikke haft tid til at læse noget endnu, men regner med at bringe anmeldelser af de bedste, på denne blog.

Jeg brugte mine CAD$90 på:

Graphic Novels:
The incredible Change-Bots af Jeffrey Brown- en titel jeg har haft øjnene på siden jeg så et udpluk fra bogen i Wizard magazine. En uovertruffen komisk hyldest til Transformers og andre legetøjsrobotter fra vores ungdom. Bare se denne side.

The Aviary af Jamie Tanner - Blev meget fascineret af tegningerne da jeg bladede igennem den, særligt den optrædende fuglefigur gennem bogen. Lader til at være mere abstrakt end jeg er vant til, men jeg ser frem til at give den en chance.

The Ride Home af Joey Weiser - Jeg købte en 2-dollar Tales of unusual circumstance ved Joey Weiser's bord, og vendte straks tilbage(efter at have læst to lår-klaskende sider) for at købe resten af hans materiale, blandt andet denne bog om en dværgs hjemrejse. Den ser en anelse nuttet ud men Joey's inspirationskilder på hans Myspace side lover godt.

Ragmop af Rob Walton - Rob Walton forsøgte først tidligt på dagen at overtale mig til at købe hans 500 siders superhelte-spoof til $20, men jeg var tøvende. Da han senere fangede mig på trappen sagde han at han havde sat den ned til CAD$15, og jeg sprang til. Hvis den er lige så sjov som den ser ud, sender jeg den kære mand en check på det resterende beløb, op til udsalgsprisen (US$30).

Mini-Comics:

Power of 6 af John Lewis - Stilen fangede mit øje.

Warmer af Rosemary Mosco - Sød lille omgang miljø-propaghanda fra en Toronto-local. Du kan læse den online helt gratis HER

Astronaut Elementary af Dave Roman - Fin lille, humoristisk mini-manga, med masser af tekst. Læs den online HER

Action Satisfaction Supreme af Zen Rankin - Ok, eet af de tilfælde hvor tegneren lagde så meget energi i at få mig til at købe den, at jeg fik det dårligt med at gå videre. Den ser lidt plat ud, men lad so se...

Scott Pilgrim bio-hæfte

Prints:

Dr. McNinja Plakat - Enhver der er tegneserie-interesseret burde læse denne gakkede online-følgeton(helt gratis HER) Det er vanvittig humor om ninjaer, i klassisk 'The Tick'-stil, - dengang Ben Edlund var ved roret.

- Ghost stories Print Essex County

Nationalt dækkende automatik

2007-08-20T16:28:00.000Z

I Tokyo er der tre ting der altid er et stenkast væk: Mennesker, toiletter og læskende drikke... Sidstnævnte er mest på grund af den omfattende udbredelse af vending machines landet(efter sigende 6 millioner på landsplan, flere automater i Japan, end danskere i Danmark).

Du støder på dem rundt om hvert et gadehjørne, og du kan finde alt i disse automater; drikkevarer, slik, bøger(billede 3), manga, æg, vagina simulatorer osv. Ifølge min trofaste guide-bog har der også eksisteret automater hvorfra du kunne trække brugte skolepige trusser, men de blev i sidste årti udraderet, efter at den forhenværende borgmester forstærkede den politiske indsats mod offentlig perversion.

Hvis du går en tur på vejen hjem ned af et fint villa kvarter lidt afsides fra de travle gader, brydes idyllen gerne af en serie cola- og kaffe automater der pludselig tårner sig op foran een af genboernes forhave. Billedet her til venstre er fra min værtsfamilies charmerende baggårdskvarter.

Hvor charmeforladt det end lyder, var det et velkomment fænomen i Tokyo's skånselsløse varme og fugtighed. Ikke mindre end 20 gange på en uge, har jeg trukket en iskold halv liter kildevand i een af byens mange automater.

Links:

Vending Machines of Japan - En billedeserie.

Greetings from Akihabara!

2007-08-15T17:41:00.000Z

Sidste uge gæstede jeg Tokyo for første gang. Det overrasker nok ikke at jeg fik flexet kraftigt med oplever-musklen i denne uges kompromerede kultur-chok, og jeg vil da poste et par indlæg om nogle af byens små bizare seværdigheder.

Akihabara-området er Tokyos nørde-centrum. Et tilflugtsted for den såkaldte 'Otaku', - den japanske geek, der samler på figurer, elektronik, manga og alt der hører hertil. Tag ikke fejl; kihabara er STORT og er ikke begrænset til et par inkøbscentre, men flere kilometer af detail popkultur-himmel, med sin helt egen subway station. Wired magazine har bl.a. kaldt det verdens bedste rejsemål for geeks

Aihabara startede som en klynge-dannelse for detailsalg af elektronik, men har siden udviklet sig til at huse alle genre inden for japanske nørderier. Du støder på ting du aldrig villet have drømt om fandtes, og kan ikke undgå at blive overrasket af fremmede trends og produkter af høj popularitet. Der var hele butikker kun bestående af plastic-legetøj automater, endeløse rækker af tegneseriefigurer og statuer op til 6- cifrede priser i danske kr. Mest imponerende var indkøbscentret Yodobashi-Akiba, otte etager af elektronik/computer/game/film/gadget/manga/merchandise vanvid.

Et gennemgående tema er stuepigen (maid), en pudsig besættelse blandt Otaku'erne, der manifesterer sig i alt fra konserveres mad til computerspil. Mest interessant er de såkaldte 'Maid Cafés', af hvilke der ligger over 50 i området. Her er alle servitricerne klædt i stuepige uniform og taler med ekstra lyse og nuttede stemmer.

Selv blev jeg træt af at vade gaderne tynde, og mine sanser blev efterhånden bedøvet sent ud på aftenen af alle de farvestrålene, smagsløse og fetisch-prægede indtryk. En hel kælder-etage dedikeret udelukkende til tegneserie-porno var grænsen for mig. Det er ganske uskyldigt i sig selv, men et unægteligt fokus på børne-porno, der indiskret prydede mange af de kulørte omslag, gav mig i sidste ende kvalme og tog toppen af hele oplevelsen.

Selvom Otaku er blevet et trendy udtryk i Nordamerika og Europa, er den japanske Otaku dog ikke tilknyttet nogen stolthed, og er generelt set som et sørgeligt udskud i det japanske samfund. Det er ikke et udtryk du siger for højt offentligt, og den familie jeg boede hos i Tokyo kunne heller ikke forstå min fascination af Akihabara-området,- mindst af alt at jeg brugte en hel dag i dens gader...

Fremmede kulturer er jo ofte svære at gøre sig kloge på for os blegnæbede nordeuropæere, men i Akihabara overgår virkeligheden i sandhed fantasien.

Vil du vide mere?:

Akihabara Geeks - dokumentar om nørderne der færdes i området. Jeg har ikke set den, men er blevet informeret om at filmen, samt dens kommentarspor er ganske fascinerende.

Otaku in Love - tosset japansk komedie om en Otaku der ikke kan styre sine besættelser.

Train Man - Film udgaven af en populær japapansk franchise, der romantiserer(på ganske urealistisk vis) Otaku-livet.

Link:

Best Geek holidays, Wired

Evil Dead, The Musical!

2007-08-02T20:45:00.000Z

"Det er skørt nok til at fungere!!"

- Det er hvad jeg havde fortalt mig selv siden jeg for første gang så teaser-plakaten for et halvt år siden på døren til Diesel Playhouse teatret i Toronto.

Evil Dead: The Musical er en scene-opføring af Sam Ramis Evil Dead-trilogi, produceret mellem 1981 og '92; En serie der startede som veludført og frygtindgydende amatør-gys, for derefter at finde sin egen unikke stil - en ukonventionel symbiose af klassisk, campy slapstick humor og overdrevne splatter-orgier, der gjorde filmene til fast invetar i enhver selvudnævnt kult-fanatikers samling, og fastlog Bruce Cambells udødelige status som moderne B-film helt.

Den umiddelbare forestiling om disse film som musikalsk opsætning får Planet of the Apes-musical'en fra et klassisk Simpson-afsnit til at virke som et forretningskoncept der ville gøre Donald Trump stolt.

Men det fungerer eminent.

Holdet har overført filmens tematiske kontraster ganske vellykket til scenen, med vægten flyttet over på musical-klicheer og skabede, over-karikerede karakterer. Det bliver derfor en kontrast mellem det idylliske, overfladiske og det grusomme, modbydelige. Et gimmick kan dog ikke gøre det alene, og Evil Dead: the Musical ville ikke være ligeså herlig samme uden det veloplagte diverse persongalleri, perfekt komisk timing og en god portion selv-ironi. Sangene, trods en til tider tynd vokal fra flere af skuespillerne, er en række uimodståelige, fjollede og catchy rock/ballade numre, i stil med pop/rock-musicals som Grease og Rocky Horror Show, dog med uundgåelige absurde sangtitler som 'Look Who's Evil Now', 'What the F**k Was That?' og klassikeren 'All the Men in My Life Keep Getting Killed by Candaian Demons'.

Stykket havde tilmed en overraskende mængde ED fan-service, i form af klassiske BC one-liners('Shop smart, shop S-mart'), og IN-jokes som kun filmenes trofaste fans vil opfatte. - Alle disse til særlig stor applaus fra de forreste rækker, der kløgtigt var blevet kategoriseret som 'The Splatter-Zone' siddeområdet, hvor man skal forvente at blive overpjasket med kaskader af teater-blod.

Blodudgydelsen var i det hele taget kilde til flere af stykkets mest underholdende og bizarre øjeblikke, -oftest af urkomisk karakter, men også overvældende opfindsomt, hvilket bedst kom til udtryk i en fænomenal klimaks-sekvens, der var det mest vel-koregraferede og underholdende opgør jeg har oplevet i noget live-show.

Der har været uundgåelige sammenligninger med Rocky Horror Show, men ligheden begrænser sig i virkeligheden til 'tosset rock musical fyldt med ørehængere', da Evil Dead ikke har meget mere på hjerte end at underholde, imodsætning til RHS' mere tabu-berørende hyldest til at være anderledes og forfølgelsen af de indre lyster.

Musicalen, der før er blevet vist både i Montreal og New York, er blevet et sleeper-hit i Toronto - med hele to måneds-lange forlængelser indtil videre. Man kan håbe at populariteten vokser vedvarende nok til at en opsætning tættere på det danske kan forekomme rentabel. Evil Dead: the Musical var en fantastisk oplevelse. Undertegnede er i dette øjeblik på vej ned til Sunrise Records for at købe soundtracket..."Look who's evil, look who's evil, look who's evil nooow..."

Links
Officiel Hjemmeside

Evil dead på IMDB

Evil dead 2 på IMDB

Army of Darkness på IMDB

Life is a box of Junk-Candy galore...

2007-07-31T14:22:00.000Z

Kære Morten...

Efter din meget forståelige forespørgende kommentar til mit tidligere indlæg om Coca Cola 2, hvor du skrev:

..."Sender du ikke en Diet Dr. Pepper Cherry Vanilla hjem til mig?"

- Syntes jeg at du skulle modtage en smagsprøve på hvad det Nordamerikanske konsumentmarked byder på af guilty pleasures. Derfor satte jeg en pakke med følgende indhold sammen:

Root Beer: Har i dag intet med øl at gøre, men er indbegrebet af sodavand med så kraftig syntetisk tyggegummi-smag, at det får Dr. Pepper til at smage som Appollonaris. At det så tog den kvalmende søde Dr. Pepper lidt over 100 år at nå det danske marked, sikrer at Root Beer nok adrig rammer dansk distribution.

Diet Pepsi 'JAZZ' - black cherry french vanilla:
Jeg ved godt du oprindeligt bad om Diet Dr. Pepper, men af een eller anden årsag har jeg ikke kunnet støve dem op siden jeg så den i en kølemontre for tre uger siden. Forklaringen er nok nærmere et begrænset introduktionslager end at den er en god sællert(Hvis Cadbury Scweppes læser dette, må de meget gerne sende mig nøgletal for Diet Dr. Pepper Cherry Vanilla's varelager-omsætningshastighed).

Men jeg kan jo se at du allerede har tilgivet mig:

Twinkies: Legenden går at i en post-atomhærget fremtid vil der kun være kakkelakker og Twinkies tilbage. Så meget lort er der er i disse kager, at du kan lægge dem på køkkenbordet i en uges tid uden at de mister deres bløde, fedtede konsistens. Hvis du spiser de tre små uskyldigt udseende brød i pakken, skal du løbe en god times tid for at forbrænde skidtet.

Butterfinger: En klassisk chokoladebar med oprindelse helt tilbage til 1923. Jeg kunne desværre ikke lige finde en Baby Ruth bar.

Oreos: Hvorfor disse stadig ikke er i dansk distribution er mig en gåde. Så vidt jeg husker sælger den amerikanske butik ved Kultorvet i KBH pakker af 6stk. til 25kr. Update 2/8: Jeg er nu blevet gjort opmærksom på, fra flere kilder, at Oreos er kommet til det danske marked. Heureka!

Two-bite Brownies: Du finder ikke en mere rig og koncetreret chokoladesmag end du gør i disse vidunder-kager. Hvordan de kan bevare den perfekte bløde konsistens, samtidig med deres eksplosive angreb på smagsløgene vil jeg slet ikke vide. Du bliver pænt sur over at der kun er 4. Men frygt ikke; du kan købe dem til 2euro pakken på denne hollandske hjemmeside

Tootsie Roll: Endnu en klassiker og en intern joke; Et meget de-maskulinerende øjeblik, hvor min kære eks-kæreste ganske eksklamerende vælger at tildele mig kælenavnet "Tootise!" midt i en ølstafet med 6 lattermilde drenge. Nyd den, - du må godt bruge lidt tænder...

"Velkommen til Operaen, læg din skyder i baren"

2007-07-26T19:44:00.000Z

Drive-by Truckers - Southern Rock Opera (Dobbelt-album)

Jeg kan ikke gøre for det; Jeg er en sucker for storladne koncept-albums, og bliver desværre kun skuffet for ofte når kvaliteten ikke kan bakke visionen op.

Southern Rock Opera er dog en yderst vel-udført dobbelt-skive der summer af sydstats-atmosfære og rock-sensibilitet. Det er en rejse gennem sydstats-rockens historie, fyldt med referencer og hyldest til Lynyrd Skynyrd, Ronnie Van Zant, Neil Young og andre rock-legender. Gennem pladen forsøges der at gøres op med flere fordomme om sydstaterne mens andre bekræftes, og der vendes løbende tilbage til begrebet the duality of the 'southern thing', der forsøger at redegøre for syden på godt og ondt. - Der bliver også åbnet for en uundgåelig dåse racisme-debat med sangen George Wallace.

Stilmæssigt bevæger Southern Rock Opera sig over et bredt landskab indenfor rock-paraplyen. Hele pladen har da en snavset Texas-lyd, men den byder både på power chords/riff-baserede rock-orgier som Ronnie and Neil og Southern Thing, trampende ko-rock (Guitar Man Upstairs), episke sing-alongs (Let there be rock) og indsigtsfulde spoken-word numre der indrammer pladens sjæl (Days of Graduation og The Three Great Alabama Icons).

Drive-By Truckers har udgivet 7 albums ialt, hvoraf SRO er det fjerde, der løftede dem fra den faktiske undergrundskultur op til semi-berømthed hos moderne indie-fans. Af de andre plader er jeg mest bekendt med The Dirty South, som jeg glædeligt tramper med på, mens A Blessing and a Curse var en skuffelse.

Læg den i indkøbskurven hos Amazon til ca. 80kr inkl porto, som brugt. Eller ny hos play trade til 85kr inkl porto (jeg har ikke handlet på Play Trade før)

Links:
Drive-by truckers Allmusic entry
Officiel Hjemmeside

Da Mickey Mouse blev boret... (eller: 'Fuck Disney')

2007-07-24T21:38:00.000Z

The Pirates and the Mouse: Disney's War Against the Counter-Culture (Bog, non-fiktion, af Bob Levine)
Bob Levines bog om Disney og den såkaldte 'mod-kultur' dokumenterer et fænomen der strækker sig fra start til slut-70'erne, som de færreste kender til. I den historie, som Levin vælger at dække, tager mod-kulturen form af en gruppe tegneserie-skabere der, under navnet 'Air Pirates', vælger at plagiere Disney's figurer i deres udgivelser, der etablerer et stærkt anti-disney budskab. Som de fleste kan forestille sig, sad Disney ikke stille hen under disse begivenheder, og hvad der følger er en fascinerende David og Goliath-beretning.

Bob Levine overdramatiserer dog ikke betydningen af af hvad der på overfladen virker som bogens hovedkonflikt, og hvis man læser bogen med håb om en forløsende konfrontation med afgørende følger for Disney eller Pirat gruppen, bør man forvente et anti-klimaks. Derimod bliver konflikten opstillet som en interessant kontrast, der forstærker Disney's Bizarre kulturstatus. Piraterne bliver heller ikke fremstillet som visionære martyrer, men som uorganiserede, anarkistiske dope-hoveder der mest af alt vil provokere, mens Disney får et par anerkendende nik i deres retning for deres præstationer som international underholdningsmongul i dette århundrede. Det er ikke en Disney Hetz...

Hvad bogen derimod ganske glimerende behandler, er problemstillingen om hvor grænserne for parodisering går, og deraf - hvordan finder man den perfekte balance mellem offentlig viden, ytringsfrihed og eksekvering af ophavsrettigheder? Ophavsrettighed og copyright er netop det mest interessante spørgsmål i denne bog, og bogens mange retsager berør lovens nuancer og problemer på en interessant der sætter sprøgsmål ved dens kapitalistiske gavn.

Som økonomisk uddannet sætter jeg i særdeleshed selv pris på den stimulerende effekt copyright og ophavrettigheder har på det personlige initiativ, men samtidig er det en vedtaget kendsgerning at al viden stammer fra tidligere viden, og derfor bidrager viden i det offentlig domæne til samfundets videre udvikling. 'Jamen, kan det ikke være komplet ligemeget når det kommer til en skide tegnet mus?' - tænker de fleste måske her. Ikke rigtig; Da ophavsrettigheden på Mickey Mouse var ved at løbe ud, sørgede Disney for at lobby'e den amerikanske kongres nok til at national copyright blev forlænget fra 40år til skaberens død+70år. Dvs. du kan udgive din egen Mickey Mouse historie om ca. 30år (mon ikke de får kastet en pind i det hjul...)

Hertil kommer derfor Disney imperiets kulturelle indflydelse gennem dens allestedsnærværende karakter i den udviklede verden. Hvis du tvivlede på Disney's indflydelse på den moderne verden og Mickey Mouse's status som folke-figur, får du det virkeligt perspektiveret i dette værk. På trods af Disney's elskede status, og mange bedrifter, argumenteres det at de har etableret en ufravigelig lav fællesnævner for børneunderholdning, gennem deres kodeks af 'pæne' standarder. Alt dette er mægtigt åbenbarende - hvis man vælger at tro det - og bliver ført tilbage til en ærlig, og ikke særligt flatterende biografi af Walt Disney selv, der bliver bogført som en snæversynet super-patriot med anti-semitistiske tendenser og et fader-kompleks.
The Pirates and the Mouse er særdeles interessant læsning. På trods af at Bob Levines personlige holdning til tider skinner lidt for tydeligt igennem i de perspektiverende afsnit, nyder den ellers godt af en beundringsværdig journalistisk integritet i dokumentationen af fænomenet.

Køb bogen brugt HER til 95 kr. inkl. porto

Link:
Wiki entry
Bob Levine-artikel, baseret på bogen

Endnu en syret perle fra Satoshi Kon

2007-07-18T22:06:00.000Z

Paprika (Anime-film)

Instruktøren Satoshi Kon er den kultuelle modpol til Pokemon, Dragonball og alt andet bras der trækker japansk tegnefilm ned som et seriøst art-medie. Særligt Kon's sidste perle udfordrer i den grad seeren med sin drømme-agtige sekvenser og fragmenterede plot.

Ligesom hans vidunderlige Millenium Actress, og hans Nervepirrende Perfect Blue, leger Satoshi Kon endnu en gang med forholdet mellem virkelighed og fantasi, - og skelnen imellem disse. Denne gang med menneskets drømme som drejepunkt for filmens problematik. Uden overaskelse giver dette Satashi Kon den perfekte platform for nogle overvældende surealistiske sekvenser, af så stærk opfindsomhed at det skal ses for at tros. Den musikalske titel sekvens er i sig selv det mest fængende stykke animation mine sanser længe har vidnet.

Paprika kan som sagt ikke beskyldes for at være seer-venlig; der skal holdes godt fast, hvis du ikke vil gå glip af noget, og du skal ikke regne med at få fat i de hele første gang. De grafiske opfinsomheder alene er dog nok til en tilfredstillende film-oplevelse. På trods af filmens originalitet er filmen i sidste ende en (paranormal) thriller, og slutter på overraskende formularisk vis. Dette tager lidt pusten af filmens tidligere bedrifter, men er stadigt ganske underholdende.

Den lader ikke til at få dansk bio-distribution, så der må ventes til en DVD udgivelse. kontakt mig endelig, hvis du vil have tip til et sted den kan købes billigt til den tid.

Se traileren HER

Wiki entry
Satoshi Kon Wiki entry

Sodomi, Satan og Babyer...

2007-07-17T21:07:00.000Z

The Goon: Satan's Sodomy Baby (Tegneserie af Eric Powell)

Jeg vil starte dette indlæg med hurtigt at fortælle hvor fantatisk The Goon er. Tegneserien, der er en humor/horror/science-fiction indie-publikation, er blevet udgivet sporadisk siden 1999 på forskellige amerikanske forlag. Den er en 'homage' til gamle E.C. horror comics og Will Eisner's 'The Spirit', men også i den grad også en fejring af smagsløshed og galskab. Intet er helligt; mentalt udfordrede bliver skamløst komisk fremstillet, socialt udstødte bliver trådt yderligere på, og intet tabu får lov at hvile i fred. Det hele er selvfølgeligt med et glimt i øjet, og har en forfriskende effekt, - langt fra kun som gimmick(det er let nok at være grov), da Eric Powell's streg og komiske timing er imponerende.

Satan's Sodomy Baby er en 30 siders udgivelse i denne serie, og været een af de mest kontroversielle fænomener i moderne tegneseriehistorie. Som det forstås på titlen, valgte Eric Powell at tage sine grænserykkende forsøg et skridt videre til det total-provokerende. Den handler om en Bonderøv der bliver sodomiseret af djævlen og derefter føder anti-kristus ud af sin... jaaa, gæt selv.

Powell måtte betale for dette stunt, da en religiøs græsrodsbevægelse i USA startede en protest mod tegneserien, der resulterede i en lang kamp for at få den udgivet. Det er selvfølgelig ikke forbudt at få den udgivet(måske i visse stater), men det er svært at få den distribueret, når de lokale tegneseriebutikker er bange for at blive boycottet, og selv forlaget, Dark Horse, viser skepsis overfor udgivelsens rolle.

Den blev endeligt udgivet i maj i år, dog ikke under 'Goon' overskriften, da forlaget var bange for at det ville skade serien i helhed, og med et advarende, sort omslag, istedet for ovenstående cover. Powell vidste at det ville skade hans salg, da visse butikker valgte at droppe serien fuldstændigt, men valgte alligevel at udgive den under disse forhold, da han nægtede at sin kunstneriske integritet underminere af en snæversynet bibel-pusher(mne egne ord).

Var det det hele værd? - Det lykkedes mig at få fat i den over ebay efter et par uger, og jeg må sige 'ja'. Satan's Sodomy Baby er utroligt underholdende, uden at være specielt grafisk provokerende eller - i mine øjne - temamæssigt grænseoverskridende, - og så vinder de gode jo til sidst! Indslaget om hvorfor man skal passe på de farlige homoseksuelle og deres gruppepres, fik mig særligt til at bryde ud i latter, da dette er indbegrebet af Powells ironiske, in-your-face, stil. Den er dog hverken hysteriet eller hypen værd, forvent ikke at blive stødt eller at se en visuel geni-streg, - den er bare let-læselig god underholdning.

Køb bind 1 af The Goon serien HER til ca. 90kr inkl. porto.

Links:

Officiel hjemme side
Wiki entry

Hvor #%@§# er Min C2??!!!

2007-07-03T21:06:00.000Z

C2 (Sodavand)

Hurra for det Nordamerikanske konsumentmarked. Hvis du har en sød tand for lidt soda-brus er supermarkedets afdeling for læskende drikke her et rent slaraffenland. Du kan få alt det essentielle som de danske hylder ikke tilbyder dig: Root Beer, Grape Soda, Mountain Dew, Cream Soda, Vanilla Coke, Cherry Coke, Diet 7up, Diet Dr. Pepper Cherry Vanilla(pheew!) Gatorade, Frutopia etc....

Flere syntetiske smagsvarienter end dine tænder kan holde til, og dette er kun baseret hvad der slipper igennem til Canada; i USA skal du regne med et flerdoblet sortiment.

Det mest spændende for mig var dog endelig at få lov til at smage C2(coca cola 2), der eftersigende skulle have det halve energi indhold af normal cola, men næsten smager identisk med klassikeren. For mine usensitive smagsløg blev denne forventning så sandelig også indløst.

Jeg kunne ingen forskel smage, og som cola-elsker, og cola-light hader, var det som at støde på en guddomelig kilde. Nu kunne jeg drikke dobbelt så meget af denne himmelske eliksir, uden at bekymre mig yderligere, eller drikke det halve, og aldrig have dårlig samvittighed.. nogensinde!!

C2 viste sig selvfølgeligt at have været en økonomisk fiasko for Coca Cola, af trend-mæssige grunde jeg ikke vil gengive her, og de C2 jeg render rundt og drikker iøjeblikket er tilsyneladende de sidste rester fra sodavandsgigantens samlebånd. C2 er for det meste ikke til at finde nogen steder her, og selvom jeg har fundet en C2-pusher rundt om hjørnet, ved jeg at det er på lånt tid; Produktionen er nu fuldstændig indstillet, og jeg når nok at drikke en del C2 med overskredet salgsdato inden jeg tilegner mig fuld accept af min situation.

Coca Cola Zero er nu firmaets store satsning, og for mig er det bare det samme gamle flade stads. Jeg er derfor kommet et skridt tættere på erkendelsen, at man her i livet skal betale en proportionelt overenstemmende pris for de ting man elsker.

Link:

Wiipedia entry

Skævt Japansk Komedie-Drama

2007-06-28T20:40:00.000Z

The Taste of Tea (Japansk film)
Nogle gange finder man en brug for ord som man ellers aldrig ville benytte. I dette tilfælde føler jeg at 'underfundig' er den eneste betegnelse der kan omkranse denne fim, indenfor 2-5 stavelser.

The Taste of Tea er en glimrende japansk film, der er tilbagelænet og uprætentiøs i sin syrealisme. Seeren bliver ikke fremmedgjort af uforståelige visuelle sekvener, og samtidig er symbolikken heller ikke fornærmende håndgribelig. Jeg kan ikke prale af at forstå alt hvad der sker i filmen, men jeg føler at jeg forstår det univers som instuktøren, Katsuhito Ishii, skildrer. Han er lidt en Wes Anderson på metadon, - og mere usammenhængende.

Frem for alt The Taste of Tea underholdende og en tilfredstillende oplevelse. Figurerne er interessante, og historien bliver hjulpet lidt på vej af en fortæller, der indgyder det rette element af fascination af landsbylivet. Der er ikke meget mere at afsløre om plottet, hvad andet syndt ville være. Den er værd at se hvis man vil have en anderledes, eksotisk kulturoplevelse, der ikke indebærer at sidde på en auditorie-stol og se sort-hvide, polsk-sovjetiske impressionismefilm.

Den lader hverken til at være udgivet på region 1 eller 2 indtil videre, men den burde være til at finde på noget region 3 på EBAY til en rimelig pris. Eller forudbestil den på cdwow

Hold øje med Scott Pilgrim!!

2007-06-27T15:24:00.000Z

Scott Pilgrim (Canadisk tegneserie af Bryan Lee O'Malley)

Scott Pilgrim serien er hurtigt blevet en moderne graphic novel-klassiker blandt fans af indie-comics. Med dens blanding af gakket hyldest og reference til konsolspil, og et klassisk 'dreng-møder-pige' drama, er den tilgængelig læsning for både nørder og casual tegneserielæsere.

Serien foregår i Toronto, Canada, og omhandler titelfiguren, Scott, en håbløs dagdriver der skal overvinde sin udkårnes 7 onde ekskærester for at vinde hendes hånd. Som plottet allerede afslører, mixer serien hverdagsrealisme og videospil-logik på en founderlig vis, der ikke burde fungere, men på een eller anden måde alligevel gør...

Scott Pilgrim er indtil videre udgivet i tre bind, i paperback format. Serien er tegnet i en simpel manga-inspireret stil. Det er absolut ikke fin kunst, men stilen er ganske charmerende og funktionel for plottet og figurerne.

Jeg gæstede en forelæsning af Bryan Lee O'malley i Marts, på North York Library her i Toronto, hvor han løftede sløret for et par scener i det kommende bind, og underholdende fortalte publikum om hvordan Scott Pilgrim kom til livs. Forhåbentligt når den 4. del at udkomme i tid til Toronto Comic Arts Festival her til August, så jeg kan ødelægge mit eksemplars forside med en fin autograf.

En filmatisering er i støbeskeen endda, med ingen andre end Edgar Wright som tilknyttet instruktør. Hvis manden der stod på kameraet på Shaun of The Dead, Spaced og Hot Fuzz tager sig kærligt af denne film er vi uden tvivl lovet eet af de mest nørdede popkulturelle fænomener siden... tjaa, -Wright's tidligere film og serier.

Køb bind 1 på Play.com til ca. 65kr inkl. porto (170 sider)

Links:

Officiel hjemmeside

WIKI entry

Robinson ekspedition er det som Tigerdyr er bedst til!

2007-06-26T16:22:00.000Z

Life of Pi (Roman af Yann Martel)

Premisset for Life of Pi er ubegribeligt simpelt: En ung indisk dreng og en gruppe vilde dyr(inkl. et stk. bengalsk tiger) ender som forliste på en redningsbåd midt på stillehavet. That's it, - og det er ikke søde Disney dyr der er med ombord.

Life of Pi er nemlig hverken et komisk værk eller en børnebog. langtfra. Jeg vil end ikke kalde den et eventyr, selvom den har flere klassiske fabel-elementer. Bogen er en livsbekræftende rejse gennem overlevelse, religion, håb og en masse andre eksistentielle temaer der berøres meget implicit. Yann Martel har skrevet en skæv lille perle, og selvom det meste af romanens 460 sider foregår på en redningsbåd, handler den om så meget mere.

Bogen kan være lidt svær at komme ind på i starten, da hovedpersonens, Pi, opvækst skildres, men er meget belønnende hvis man hænger ved. Her leger Martel nemlig mest med bogens temaer der bla. inkluderer et fantasifuldt, men lidt trættende, tag på zoologiens verden, sat i forhold til menneskeheden. Mest interessant, og provokerende, er den måde Pi's forhold til religion faktisk perspektiverer vores tro. Det er drillende, men i sidste ende respektfuldt, hvis man ikke fokuserer for meget på bogens helligbrøder.

Hvis man vil læse noget anderledes vil jeg bestemt anbefale den, den er forholdsvist letlæst, og Pi's dage på redningsbåden må siges at være fascinerende læsning. Martels største bedrift består dog i at flytte dit fokus fuldstændigt når du har afsluttet bogen, og næsten forundringsfuldt føle at det er en anden historie du har læst.

TIP: læs endelig 'Author's note' indedningen til bogen, den spiller en strukturmæssig rolle.

Life of Pi lader nu til at skulle filmatiseres med ingen anden end Jean Pierre Jeunet(Amélie, De Fortabte Børns By...) ved instruktørstolen. Et offbeat visuelt værk i stil med moderne abstrakte americanafilm som Science of Sleep og Being John Malkohvick burde derfor kunne forventes, hvilket vil sige at den allerede er skæbnebestemt til at blive en international festivalyndling og en letvægter biografsucces.

Køb den på dansk, eller snup den originalsprogede version Her til ca. 45KR. INKL porto

Links:
Wiki entry

"Luke, the Funk is strong with you..."

2007-06-22T18:15:00.000Z

Meco - Star Wars and Other Galactic Funk

Der stod flere højkulturelle blog-emner på min liste, men da jeg genopdagede denne perle sprang den straks forrest i køen som det perfekte usmageligt weekend-tip.

Meco debuterede i 1977, da Star Wars-feberen rasede i USA, med dette fængende disco-medley over franchisens film-score. Skivens hovedskæring er en 15 minutters funk-rejse gennem universet du skal høre for at tro. Den er perfekt til at smække på når du er småfuld og har lyst til at rykke lidt i nostalgi-hårene.

Min yndlingsdel er 'Cantina Band' mellemstykket, og temafinalen på dynamisk twin el-guitar; det er umuligt at stå stille...

Køb den på CD til 60kr inkl. porto HER, du har ikke råd til at lade være!

Links:
Allmusic Entry

Bidende Skarp Politisk Satire

2007-06-21T15:08:00.000Z

The Thick of It (britisk satireserie)

- Briterne kan sgu det der.

The Thick of It er en engelsk sitcom, der går administrationerne i engelsk politik på klingen. Handlingen udspilles i det noget løst definerede Department of Social Affairs bestående af afdelingens håbløse minister og hans beskedne hold af konsulenter og assistenter.

Jeg nærmede mig serien meget forsigtigt, da jeg ikke har en nævneværdig indsigt i engelsk politik, men det viste sig ikke at være et problem, overhovedet. Holdet bag The Thick of It tager erfaringerne fra serier som The Office og Peep Show og fører den minimalsitiske og realistiske stil et skridt videre. Det håndførte kamera hopper på må og få rundt blandt karaktererne på forvirret vis, og dialogen er halvdelen af tiden britisk uforståelig mumlen, der kræver høretelefoner og en dedikeret koncentration af seeren. Humoren er frem for alt absurdt underspillet; der er ingen 'jokes' eller 'punchlines', kun henkastede vittige bemærkninger der sjældent for lov at hænge, og selvfølgelig et utal smertefuldt pinlige øjeblikke.

Serien er dog belønnende i længden. Karaktererne er fantastiske; Ministeren selv, der er et clueless klods uden situationsfornemmelse, er kilde til det meste af seriens underholdning, men seriens ukronede konge er hans overordnede, Malcolm Tucker, den mest genemført usympatiske og intimiderende rolle jeg længe har set på tv. Den (manglende) kemi mellem figurerne er en stor del af hvad der gør serien til en geni-streg, men dens satiriske fremstilling af drivkræfterne i moderne politik har givet serien sit omdømme. I The Thick of It bliver der intet konstruktivt udrettet på det politiske område. Al politik er 'damage control', 'counter-policies' eller presse-manipulation. Den viser en politisk agenda der er styret af at se godt ud overfor pressen, vælgerne og ens overordnede. Politiske tiltag er motiverede af hvilket image afdelingen prøver at udstråle eller modvirke, og 'eksperter' eller 'vælger-undersøgelser' er improviserede og manipulerede mod det ønskede resultat. Frem for alt viser den politikere der er så sanse-bedøvede af manipulation og strategi at de mangler almindelig menneskelig sympati for deres medmennesker, og dårligt kan finde ud af at virke forstående for andres lidelser, og er så mentalt distancerede fra deres vælgere, at de på ingen måder repræsenterer dem længere.

Serien er på 6 afnsit af 2 sæsoner, og en enkelt christmas special som jeg ikke har set endnu. Dette år skulle der eftersigende produceres yderligere 10 afsnit, og som det er tidens sædvane, er der en amerikansk version af serien på vej.

TTOIA et et must for alle fans af britisk humor, dukan købe sæson 1 her til 140kr inkl porto.

Manga for teenagere, og mig

2007-06-20T16:29:00.000Z

Dramacon (Manga af Svetlana Chmakova)

Min seneste Anime/Manga(- japansk tegnefilm/tegneserier) craze har været en lang søgen efter det helt rigtige manga og anime for mig. Jeg var ikke imponeret af mange af tidens mest hypede titler inden for genrerne og prøvede forskellige nicher af for at isolere de aspekter af den japanske subkultur der tiltalte mig.

Dramacon var et overraskende fund. Den er alt andet en nytænkende, men stadig en utroligt underholdende og letfordøjelig gennemlæsning. Premisset omhandler ganske simpelt en ung tegneserieforfatter der gæster en tegneseriekonference hvor hun støder ind i en betagende ung fyr. De udvikler følelser for hinanden, og man følger deres frustrationer over ikke at kunne finde ud af at gøre noget ved det...

Seriens to bind er et pragteksempel på en kompetent anvendelse af de mest klassiske manga-elementer. Brugen af visuelle gags og den generelt gakkede humor og er ganske enkelt uimodståelig. Serien opretholder en høj kvalitet gennem begge bind og Svetlana håndterer ikke mindst de dramatiske elementer utroligt godt. Selvom temaet om to teenagere der bare har det hårdt med deres teenagerføleleser ikke umiddelbart appellerer til et modent publikum, vil jeg alligevel anbefale serien til enhver der har brug for lidt lettilgængelig fornøjelig læsning. Særligt hvis du ikke har læst Manga før, vil den fungere som en god introduktion.

Mange Manga-enthusiaster vil dog sandsynligvis fnyse og kaste Dramacon bort som 'uægte', da den ikke er af japansk oprindelse (Svetlana er født i Rusland, og er nu canadisk statsborger). Dramacon har dog så meget hjerte og opfindsomhed at den gør mange af dens japanske genrefæller til skamme, og som Svetlana selv agrumenterer gennem seriens figurer: 'en pizza lavet af en amerikaner er jo også stadig en pizza.'

Hvis man har været til Comic eller Anime messer, vil man sikkert også finde en stor nørde-værdi i mange af referencerne, men det er ikke en forudsætning for at nyde dette underholdende og ganske ukomplicerede værk. Der er indtil videre kun udgivet to bind i serien, og et tredje skulle være på i slutningen af dette år.

Køb bind 1 hos Fantask. - Eller på Play til 62kr inkl porto

Links: Wikipedia entry , Svetlana Chmakova's hejmmeside

En Anderledes Ledestjerne

2007-06-19T17:30:00.000Z

Stardust (Fantasy roman af Neil Gaiman)

Hvis nogen skulle lade sig skræmme væk af betegnelsen 'fantasy', vil jeg understrege at jeg kun har brugt denne i konventionel katagorisk forstand. Stardust er et eventyr, og den er et eventyr for voksne. Den henvender sig ikke til dette segment i en nogen grænseoverskridende eller vulgær forstand, men nærmere fordi den ikke holder tilbage på de barske fabelelementer der hører sig til i klassiske eventyr. - Her menes fra dengang eventyr handlede om farmor der blev slugt af en ulv, børn der skubbede en heks ind i en ovn, eller en løve der bliver slagtet på et alter.

Stardust handler om en ung bonde, Tristan Thorn, der begiver sig ud på en rejse for at finde en nedfalden stjerne. Neil Gaiman fletter behændigt klassiske eventyr elementer ind sin barske, men også meget romantiske fortælling, der har hans sædvanlige sproglige trademarks. Gaiman skriver altid fængende ligemeget temaet. Han er god til at holde igen på lange beskrivelser og plot fill-ins, og istedet fylde sin romaner med indsigtsfulde fakta og usædvanlige hændelsesforløb. De skrækindjagende grafiske aspekter, som nævnt indledende, er således heller ikke et gimmick, men derimod et vigtigt element i beskrivelsen af tre hekses ondskab og grådighed.

Stardust er kort sagt eventyrlig læsning, og et meget tilfredstillende værk at lægge fra sig. Skynd dig at samle den op dog, for den filmatiserede version når biograferne til efteråret, og så fristes man jo til at gå den lette vej om og spolere en god læseoplevelse.

Bogen var oprindeligt en tegneserie, illustreret af Charles Vess, og selvom jeg normalt insisterer på at læse originalmaterialet, var ideen om at læse en eventyr roman af Neil Gaiman alt for tiltalende. Hvis du vil læse mere af Gaiman, er hans hovedværk den episke tegneserie Sandman der er 'must' læsning for enhver tegneseriebuff. Jeg er selv næsten igennem American Gods, et facinerende, og noget tungere værk, om de gamle guders forfaldne tilstand i det moderne USA. Hvis du er mytologi-nørd vil du dog højst sandsynligt elske denne.

Køb Stardust på paperbacktil 70kr inkl. porto her. Eller køb den brugt til 55kr inkl porto her.
'Stjernestøv' er udkommet på dansk, men desværre udgået fra Høst, find den evt. på biblio.

Jeg har også hørt Stardust på lydbog, læst af Neil Gaiman selv, og meget anbefalelsesværdig.

Links:
Wikipedia entry
Neil Gaimans Hjemmeside

Worldwide Short Film Festival i Toronto

2007-06-18T13:59:00.000Z

Her i Toronto overlapper og afløser den ene filmfestival den anden i sommerperioden. Senest kørte WWSF i sidste uge som det lykkedes mig at gæste til en enkelt forestiling. Jeg finder altid serier af kortfilm som tilfredstillende oplevelser, da man får en bred vifte af stilarter og filmskaberes visioner i en afsluttet form. Oftest optræder der stærk symbolik og bitre pointer, og det er også en god platform for at eksperimentere, givet mediets publikum (og produktionens beskedne finansielle krav). Jeg kunne ikke modstå teamet Sci-Fi: Out There , der bestod af en kavalkade af nyere 8 Science Fiction kortfilm fra Europa og Canada:

TERROR ON THE 3918 (TERREUR AU 3918) af Mathieu Fontaine

Aftenens perle. En canadisk minimalistisk(i ordets mest bogstavelig forstand), humoristisk gyser. Den opfindsomme brug af rekvisitter er en fornøjelse at se.

Se en trailer her

X af Raphael Wahl

Se det er lige min type kortfilm. Grov 2D animation med en simpel, men ondskabsfuld, twist-slutning. Det er ikke meget nyt under solen med denne kortfilm, men tilfredstillende ikke desto mindre.
Se en trailer her

D-I-M, DEUS IN MACHINA af Axel Ricke, Henning Ricke

Imponerende kortfilm med blockbusterambitioner. Samle gamle 'fremtidens politistat' rutine, men meget velproduceret, og med en forrygende slutning.

Se en trailer her

WOOKIE AT WORK af Ben Murray

En fin lille Star Wars comedy homage der er den klassiske George Lucas In Love værdig. De mange gode grin kompenserer for de lidt flade øjeblikke. Hold øje med Ben Murray, der også spiller Office Manager i en perfekt Bill Lumbergh/David Brent blandingsstil.

SNIFFER af Bobbie Peers
Norsk kortfilm. Som så mange af sine skandinaviske instruktørkollegaer er Hr. Peers effektiv til at male et trist og gråt univers. Bitterheden i hovedpersonens daglidag, er forståelig og ligeså urkomisk som den er tragisk. Filmens pointe er uundgåelig.

458NM af Jan Bitzer, Ilija Brunck, Tom Weber

En pudsig lille sag. To cyber-snegle mødes på deres rejse. Imponerende animation og soundtrack. - Se en trailer her

CODEHUNTERS af Ben Hibon.

Animeret action. Jeg sætter bestemt pris på fede animationssekvenser, og jeg ved hvor meget arbejde der ligger i et actionmættet inferno af sejhed som dette. Dog har jeg svært ved at se hvilken rolle dette værk skal spille i en større sammenhæng. Når man i dag allerede har set rigeligt af den skuffe i musikvideoer, konsolspil og Anime har denne kortfilm ikke noget nyt at byde på. - Se den her

ISABELLE AND STUART af Tom Flynn

Det mindre der bliver sagt om denne, jo bedre. Totalt spild af de 4 minutter den varede.

For kortfilm i Danmark - hold øje med http://www.filmplatform.dk/.

Cardboard acting...

2007-06-15T15:27:00.000Z

Jeg havde egentligt lovet mig selv at denne blog ikke skulle inficeres af nyheder og Youtube videoer, men jeg må tilstå at jeg ikke kan ignorere en sensation som denne...

Dante's Inferno er en ny animeret film på vej, der bruger en kombination af CGI(eftersigende, - jeg kan ikke helt spotte det) og gode gammeldags håndtegnede papirdukker. Den satiriske og kyniske tematisering af helvede og den modernde civilations forfald, ville være nok til at tiltrække min interesse alene, men de noget ukonventionelle visuelle fortællerammer lover i sandhed om en anderledes oplevelse. Tjek traileren HER. At der er begyndt at dukke flere alternative, teatralske animationsproduktioner op (fra den vestlige verden) er for mig at se et meget positivt tegn. Film som A Scanner Darkly, Princess og Renaissance havde alle deres mangler, men var gode eksempler på hvad mediet kan tilbyde et mere modent publikum.

Hvornår Dante's Inferno når normal biograf distribution - og Danmark, for den slags skyld - er usikkert, men iøjeblikket tager den turen rundt på de internationale filmfetivaller med stor succes (det artsy-fartsy crowd elsker jo selvfølgelig også den slags).

Filmens stil mindede mig om Tim Hope's geniale kortfilm 'Wolfman' fra 1999, et must-see: Wolfman

- Som de fleste måske husker fra den nedkogte PS2 reklame version: PS2 - The third place

Sidstnævnte skrev jeg endda et Semiotikprojekt om i mine yngre skoledage. Har længe gerne villet se mere af den skuffe.

"I am the Universe! I am the brilliant Dog!!"

Links:
Dante's Inferno
Dante's Inferno, IMDB entry

I PWN nOObs!

2007-06-14T14:55:00.000Z

'Pure Pwnage' (Online serie)

Jeg er ikke den store gamer... Faktisk lagde jeg PC- og konsolspil fra mig for 6-7 år siden, da jeg indså at det var en alt for farlig tidsrøver for mig, og at jeg ville prioritere mine andre interesser højere (som der stadig aldrig er tid nok til). Idag spiller jeg kun i ny og næ med andre, men jeg har da alligevel spillet nok Counterstrike og Tiberian Sun i mine yngre dage til at sætte stor pris på dagen blogemne: PURE PWNAGE

Serien er en canadisk 'mockumentary' der handler om Jeremy, en såkalt Pro-gamer uden situationsfornemmelse eller sociale færdigheder i det virkelige liv, der bruger al sin tid på at spille strategi spil på hans PC. Pure Pwnage starter som en satirisk pseudo-dokumentar - en genre senest gjort populær af bl.a. The Office - fyldt med obskure popkulturelle referencer, som kun hardcore gamere vil fange. Efterhånden som serien udvikler sig, vedhæftes dog en mere eventyrlig dimension, og Jeremys oplevelser i RL(real life) bliver en kamp mod virkelighedens tyraniserende end-of-levelbosses for at blive den bedste Pro-gamer i verden. Hertil kommer fantastiske elendige CGI-effekter og absurde joypad-martial arts sekvenser... Seriens styrke er dens farverige persongalleri og særligt en tydelig kærlighed for den geek-kultur der portræteres, idet den formår at holde sund balance mellem parodi og hyldest af gamermijøet.

Som bosiddende i Toronto, blev jeg opmærksom på serien da jeg jeg en dag passerede een af de lokale, mindre biografer og så en gigiantisk kø-dannelse udenfor, på en almindelig hverdag. Det viste sig at være forpremieren på de første afsnit af Pure Pwnage sæson 2. Serien er blevet et online fænomen uden sidenstykke inden for serie-genren (der er nogen der kommer til at tjene penge på det der inter-net en dag...). Hovedpersonen solgte allerede efter afsnit 10 en lok af sit hår på Ebay, og brugte pengene på at optage et afsnit i Amsterdam - og møde deres mest trofaste fans.

Serien bærer absolut præg af at være produceret på begrænsede finansielle og professionelle midler, men den har tilgengæld en masse hjerte, og for hvert afsnit bliver karaktererne og konceptet mere og mere veldefinerede. Jeg har store forventninger til sæson 2, nu hvor den kreative besætning bag har flere midler til rådighed, og har lært en masse.

Afnittene kan downloades gratis HER, - endda med danske undertekster.

SÅ, hvordan kan du vide om du vil synes det er sjovt? Kort forklaret, hvis følgende betegnelser er dig familiær:

Pro-gamer, FPS, RTS, headshot, Rofl, WOW...

- så vil du højst sandsynligt finde Pure Pwnage ganske fornøjeligt.

Hvis du derudover også kender til udtrykkende:

Micro, Noob, RL, Owning...

- så er du bedre rustet til at fange seriens gamer-referencer end jeg var...

Hvis du stadig er tvivl: Se de første tre minutter af afsnit 4 og 10!

Links: Officiel hjemmeside, Wikipedia entry

Strit og Stumme - Tegnefilmen der forsvandt...

2007-06-13T13:50:00.005Z

Dette er en film jeg længe gerne har villet se på dvd, men mine forhåbningers indfrielse forefindes tilsyneladende i et utopisk fremtidsscenarie, muligvis befolket af blå mennesker og muterede rotter...

Jannik Hastrup begik et mesterværk med denne danske biograf-tegnefilm i 1987, som desværre er glemt af de fleste. Det er unægteligt en omgang dyster, postapokalyptisk miljø-propaghanda, der godt kan være uegnet for de mindste (og af samme årsag desværre blev en publikumfiasko og et økonomisk tab for producenterne) men et mesterværk ikke desto mindre.

Jeg husker selv først at stifte bekendtskab med filmen på DR som teenager og blev straks charmeret af den unikke kombination af det dystre billedlandskab og den farverige brug af danske humoristiske talemåder. Et sædvanligt veloplagt voicecast line-up af Jess Ingerslev (McDonald), Tommy Kenter (Blånæse), Per Pallesen (Fuglen), Claus Ryskjær(Mr. Præsident) og mange flere gør den bestemt ikke mindre seværdig. Slutningen er en smuk forløsning på en film der stammer fra en tid, hvor børnefilm turde udfordre og pirre, og hvor underholdningsværdi ikke blev målt ud fra klipnings- og plottempo vs. segmentets forventede koncentrationsevne.

Tidsløs er den ikke, i præsentationsmæssig forstand ihvertfald, men det er del af dens stærke charme, og budskabet kan vel i dag siges at være mere potent end dengang. Strit og stumme er den mest oversete perle i dansk tegnefilm og dette er en stor skam.

Hvordan kan man se den i dag? Den er som sagt ikke udgivet på dvd, og givet filmens økonomiske historie forestiller jeg mig ikke at det sker foreløbigt. Omvendt er nostalgi-yndlingen Samson og Sally fra Dansk Tegnefilm heller ikke udgivet endnu, så det kunne ligesåvel vidne om produktionsvanskeligheder/forsinkelser. 10/09 Update: Samson & Sally er nu udgivet på DVD, og kan købes HER.

På Københavns biblioteker ved jeg at der flurerer en slidt kopi man kan bestille HER/, men tag vare på den, den er ikke til at skaffe på VHS længere. Jeg har selv et nedslidt VHS bånd af filmen, optaget fra tv for 10 år siden på det såkaldte 'long-play'-format der forværrer kvaliteten yderligere - så hvis nogen derude har en original VHS udgave de vil sælge mig til en rimelig pris, er i meget velkomne til at tage kontakt til mig.

Jeg ved at der findes en amerikansk udgivelse af filmen, under titlen 'Dreaming of Paradise'. Jeg har for nylig bestilt den på brugt VHS til en billig pris HER. Det er en engelsk dub, og selvom de fleste stemmer rammer rimeligt godt, er Strit's vokal simpelthen uudholdelig at høre på. Jeg vil ikke anbefale VHS'en som substitut. Filmen skal selvfølgelig ses med dansk tale, som udgangspunkt, men for 80kr er det nu et værdigt samler-objekt.

UPDATE 15/10-2007:

Jeg har korresponderet med Jannik Hastrup selv, der udviste overraskelse over, at en stor del af Popkulthor's trafik kommer fra generelle søgninger på "Strit og Stumme"(32 søgninger denne måned). Ifølge Jannik, er Strit og Stumme solgt videre til HIT i sin tid, og han har ikke selv så meget kontrol over filmen længere. Han ville kigge næmere på sagen, og vende tilbage når han havde mere at fortælle om en potentiel DVD-udgivelse, - lad os krydse fingre...

Imellemtiden kan man gå ind og stemme på filmen på Danske DVD's liste over mest efterspurgte udgivelser.

Der kan læses mere om filmen her:
Vidunderlige danske tegnefilm
IMDB
Danskfilmogtv.dk

A lesson is learned... But the damage is irreverisble

2007-06-12T22:08:00.000Z

This is one of my favorite alternative comics. Head over to www.alessonislearned.com/ and take a look through these guys' archive. This particular comic 'CHRISTMAS DISASTER SPECIAL'(click on the left image) starts out humorous and bizar, but for some reason leaves me with a lump in the throath every time I read through it... See a better quality version by clicking on the image.

The phrase 'A love that could have been' describes it best for me, I guess.

There is a lot of good stuff online nowadays, another great webcomic is The Perry Bible Fellowship: http://pbfcomics.com/

That cracks me up every time... for more webcomics, go to the www.thewebcomiclist.com

Wilkommen

2007-06-12T21:53:00.000Z

Nåh, bloggen kommer til at foregå på dansk istedet. Det giver mere mening i betragtning af hvor mange blogs der findes derude magen til min, og jeg behøver ikke gå tilbage og rette stavefejl i ligeså hyppig grad.

Bloggen handler om hvad jeg bruger min tid på af popkulturel natur. Det bliver ikke lange anmeldelser hver gang jeg har set en film, men nærmere underholdning af en lidt anderledes natur, ikke nødvendigvis anti-mainstream, men en bred palet af musik, film, serier, tegneserier bøger, slik, osv, som de fleste ikke har hørt om, og som jeg holder af.

Velkommen til Popkulthor...