Viser de nyeste indlæg med etiketten jul. Vis ældre indlæg
Viser de nyeste indlæg med etiketten jul. Vis ældre indlæg

mandag den 10. december 2007

Tre gode pirat-gaver!!!

Er der noget der er bedre end pirater? Nix!

Ok, måske Ninjaer... og vampyrer. Og samuraier selvfølgelig...

Men alle elsker ihvertfald pirater, så hvorfor ikke forære din næste en god julegave der har noget med pirater at gøre. Aaarrrgh!!


The Pirates! af Gideon Defoe
Alle burde læse Gideon Defoes The Pirates!-serie. Der er udkommet tre bind af denne vanvittigt sjove, letlæste Pirat-følgeton, der ikke tager noget seriøst, overhovedet. Det er mentalt udmattende at læse en bog, hvor hver anden sætning er morsom, og så ekstremt barnlig at du har konstant dårlig samvittighed over at sidde at grine i piratskægget hele tiden.

Pirates (Collins GEM) af David-Pickering
Alle burde synes at pirater er det bedste i verden. Her kan du lære alt om pirater i en bog på størrelse med en æske tændstikker, - fra virkelighedens legendariske piratkaptajner til hvordan man taler som en ægte pirat... 'Aaaargh, det er en god mini-piratbog siger jeg...'

Scurvy Dogs - Rags to riches af Andrew Boyd

Hvad hvis pirater levede i vore dage? Hvad hvis de skulle forsøge sig at tilpasse sig et moderne samfund som ikke var piratvenligt? Og hvad hvis aber prøvede at blive de nye pirater?

Det får man kun et meget uklart svar på i Scurvy Dogs-tegneserien, men alle burde alligevel læse denne fantastisk fjollede piratopsamling.

Klap for øjet
Til alle lejligheder. Hvis du ikke kan finde de rigtige øreringe, eller føler dig lidt for casual når du skal til en fest, er en øjeklap altid en oplagt mulighed. Overrask hende med piraternes yndlings-accessory, hvis hun har fået stukket et øje ud.

Ninja Sværd
Ok, det er ikke en pirat-ting, men det er stadig et sikkert hit. Note: dette er et plastic sværd, det er kun Kevin Costner der har et rigtigt ninja-sværd.

Det blev alligevel til 5 pirat ting, så alt i alt kan man sige at der er mange gode piratjulegaver derude til folk. Sidste jul kom jeg som en cowboy juleaften, og det gør jeg nok også i år, men hvis man ikke måtte det, ville jeg helt sikkert komme som en pirat. Hvad er din yndlings-piratgave?

Boblere: Cowboy sherif stjerne, Piratsvedbånd med Kaptajn Sharky...

tirsdag den 4. december 2007

Tre alternative jule-skiver

Julen står for døren, luften er fyldt med kvalmende sødt bagværk og der er kalenderlys på vej ud af ørerne på dig. Ikke mindst dårlig, kunstig julemusik kan være som at blive tævet i hovedet med en plastikkogle, så hvorfor ikke pifte det hele lidt op med lidt friske, underspillede juletoner der gør dig til den mest trendy hipster i skolegården...


Vince Guaraldi - A Charlie Brown Christmas
En lækker, jazzet jule-perle, der tager toppen af bjældeklangen for dem der får forbinder lyden af juleklokker med smagen af opstød. Vince Guaraldi definerede forskellen mellem Peanuts(Radisserne)-tegneserien og tegnefilmene med dette stemningsmættede soundtrack til Charles Schulz's første tv-tegnefilm fra 1965. Jeg kan ikke anbefale den varmt nok; sæt den på juleaften, og din onkel og svoger vil på skift spørge hvad det er for nogle skønne toner der strømmer ud og blander sig med juleprutterne. Find den HER til 75kr inkl porto. Jeg ville købe den.

Sufjan Stevens presents songs for Christmas
Denne 5-EP's juleopsamling fra vores allesammens yndlings-blokfløjteliderlige orkester-indierocker, afviger i lydbilledet ikke specielt meget fra hans vanlige materiale, men sat i en december kontekst, er Sufjans symfoni-pop pludseligt blevet til oplagte, alternative højtidsharmonier. Mmmmh, køb den HER, nu.

Hawksley Workman - Almost a Full Moon
En skive med ærlige, over-the-top, halvrockede julehymner fra en teatralsk canadisk spradebasse der aldrig er bange for at blive for cheesy. Med sange som 'Merry Christmas I love you', og 'Common Cold' kan du simpelthen ikke tabe...
Snup en friskbagt jule-Hawksley HER.